
Altafgørende skæbnekamp på Sparekassen Danmark Arena
21. juni 2025 - kl. 10:15 - af Henrik Christensen
Søndag klokken 14.30 fløjtes sæsonens sidste kamp i Jyllandsserien igang. Der er alt på spil for IF Skjold Sæby, i forsøget på at holde fast i Jyllandsserien også i næste sæson.
Forud for kampen har trænerteamet skrevet dette indlæg:
I Skive spillede vi en rigtig klog kamp, dog først efter nerverne havde lagt sig ovenpå, at Skive kom foran – og vi fik sluppet bremsepedalen. Herfra blev det en meget fortjent sejr, ovenpå en disciplineret indsats.
Det var dejligt at se at en masse ele- menter fra de sidste ugers træning kom til syne i spillet og oveni scorede vi nogle flotte mål.
Dagens kamp er altafgørende for vores skæbne, hvor vi kan ende med en placering som alt fra nr. 4 til sidst i puljen. Det er samtidig længe siden at vi har spillet på vores hjemmebane og det glæder vi os meget til. Vi ved, hvor meget spillerne ønsker at levere en sejr!
Dagens modstander er Nibe, som vi kun har mødt en enkelt gang tidligere i nyere tid. I den modsatte kamp var der mange afbud, så kampen er lidt åben i dag. Vi kender ganske lidt til hinanden fra sidste møde.
Heldigvis har vi haft mulighed for at se Nibe i andre sammenhænge og vi er helt sikre på, at vi skal møde et hold med en stærk central akse, og nogle dygtige spillere med fart på forreste linje. På de bedste dage kan Nibe slå alle hold i den her tætte pulje.
I dag har vi, måske mere end nogen- sinde, brug for jeres støtte til holdet. Kampen skal vindes uanset om det er godt, flot, skidt eller håbløst. Her har holdet brug for at mærke at der står en klub bag dem!
Derfor håber vi, at I vil gøre alt for at støtte dem igennem kampen – og vi håber, at I vil klappe og støtte op om drengene gennem alle minutter i kampen.
Sammen er vi stærke – #ForzaIFSkjoldSæby#
Med de ord vil vi byde velkommen til Nibe, dommertrio og publikum.
Trænerteamet
IF Skjold Sæby
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Altafgørende skæbnekamp på Sparekassen Danmark Arena' til en bekendt