
DI Vendsyssels bestyrelsesleder, Christian Mosevang (tv.), overrakte prisen som årets lærling til skibsmontør Mads Lauritsen sammen med CEO hos VMS Group, Kim Bengtsen (th.)
Mads fra VMS Group er kåret som årets lærling i Vendsyssel
9. juli 2025 - kl. 12:29 - af Henrik Christensen
Mads Lauritsen er en gevinst for hele Nordjylland, lyder det fra DI Vendsyssels bestyrelsesleder.
Traditionen tro blev årets lærlingepris uddelt af DI Vendsyssel. I år var det foreningens nytiltrådte bestyrelsesleder, Christian Mosevang, der overrakte prisen hos VMS Group i Frederikshavn, hvor skibsmontør Mads Lauritsen blev hyldet af sine kolleger som årets lærling i Vendsyssel.
Mads begyndte sin rejse hos VMS Group i juli 2021 som lærling inden for skibsmontørfaget. Allerede fra første dag har Mads udvist en imponerende vilje til at lære, tage ansvar og udvikle sig – både fagligt og menneskeligt. Med sin store nysgerrighed og gåpåmod er han hurtigt blevet en central del af teamet og har sat tydelige aftryk i virksomheden.
Hos VMS Group har Mads ikke kun gjort sig bemærket i dagligdagen på værkstedet, men også som en del af virksomhedens offshore-team, hvor der stilles store krav til både faglighed, samarbejdsevner og sikkerhed. Derudover har han deltaget aktivt i uddannelsesmesser og arrangementer, hvor han har inspireret andre unge til at vælge en faglært karrierevej.
– Mads er et forbillede for, hvad vi gerne vil fremhæve med lærlingeprisen. Han kombinerer høj faglighed med en positiv indstilling og en stærk vilje til at udvikle sig – og så tager han ansvar for sine kolleger og for fællesskabet. Mads er ikke bare en gevinst for VMS Group, han er en gevinst for hele Nordjylland, siger Christian Mosevang, bestyrelsesleder i DI Vendsyssel.
Den flotte indsats blev da også bakket op af en svendeprøve til topkarakter, og allerede inden læretiden var afsluttet, blev Mads tilbudt fastansættelse i virksomheden.
– Vi er utrolig stolte af Mads og glade for, at han har valgt at fortsætte hos os. Han er fagligt dygtig, ansvarsfuld og samtidig en god kollega, der bidrager til fællesskabet og løfter stemningen. Mads er et godt eksempel på, hvorfor det netop betaler sig at investere i unge mennesker og i lærlinge. Når vi giver de unge ansvar og muligheder, får vi meget mere igen –som virksomhed og samfund, siger Kim Bengtsen, CEO hos VMS Group.
Fakta om lærlingeprisen:
- Årets vinder findes blandt lærlinge på DI’s ca. 567 medlemsvirksomheder i Vendsyssel.
- Mads Lauritsen er 21 år, bor i Frederikshavn







Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Mads fra VMS Group er kåret som årets lærling i Vendsyssel' til en bekendt