Gratis søndagsmiddag med udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen

Lars Løkke Rasmussen og Lone Haugaard.

Gratis søndagsmiddag med udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen

6. november 2025 - kl. 12:17 - af

…. om både den store verden og det nære.

Af Moderaternes kandidater Lone Haugaard, Kasper Kruse, Frank Reeckmann, Morten Arvidsson og Nikolaj Andersen:

Det er ikke hver dag, der er mulighed for at tale udenrigspolitik og forsvar med udenrigsministeren, men søndag den 9. november kl. 18.15-21.00 er det tilfældet. Vi får nemlig besøg af Lars Løkke Rasmussen og da det er midt i den travle valgperiode, indbydes til stegt flæsk og persillesovs foruden nogle spændende timer i politikkens tegn.

Lone Haugaard udtaler: ”Vi lever i en verden af forandring – det gælder både i hverdagslivet og den globale verdensorden og det optager selvsagt mange. Det er derfor fantastisk, at vi på søndag er så heldige, at udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen finder tid til at dele sit syn på det, der sker i verden omkring os. Særligt forsvarets udvikling har meget konkret betydning for os og der vil være mulighed for både dialog og spørgsmål. Det er ellers det nære, som i øjeblikket optager os alle her op til valget. Moderaterne har lanceret et forslag om at skabe et mere fleksibelt og trygt seniorliv med flere valgmuligheder, som Lars Løkke Rasmussen vil sætte ord på. Her kan vi, som lokale kandidater, bidrage med de helt konkrete løsninger vi vil arbejde for i de kommende 4 år – blandt andet for seniorer/ældre, skoler og erhvervslivet.”

Arrangementet kommer dermed til både at henvende sig til erhvervsdrivende og private – og dem, der ”bare” er interesserede i verdens udvikling. ”Alle er velkomne og vi håber på en hyggelig aften med god dansk mad, godt selskab og indholdsrige samtaler”, slutter Lone.

Det foregår i FFK-hallen, Flade Engvej 8, 9900 Frederikshavn og det er gratis, men tilmelding til LH@VEAS.DK eller sms til 6166 4989 er nødvendig af hensyn til maden.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Gratis søndagsmiddag med udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2024 FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger