Frederikshavn Kommune nedbryder fordomme og skaber dialog i handicapugen

Frederikshavn Kommune nedbryder fordomme og skaber dialog i handicapugen

1. december 2025 - kl. 6:04 - af

I forbindelse med FN’s internationale handicapdag den 3. december har regeringen og KL besluttet at indføre en ’handicapuge’, der hvert år skal være en landsdækkende kampagne i den første uge af december. Frederikshavn Kommune ønsker at bruge den til at nedbryde fordomme, dele vide og skabe dialog.

Med handicapugen følger også en række aktiviteter, der bl.a. skal være med til at øge kendskabet til mennesker med handicap i den brede befolkning og medvirke til helt at fjerne myter, fordomme og misforståelser.

– Handicapugen er en fantastisk mulighed for at skabe øget forståelse og nedbryde fordomme. Vi kan allerede nu mærke en stor opbakning til ugen, og vi håber, mange har lyst til at deltage rundt om i kommunen, siger Charlotte Abildgaard Jensen, afdelingsleder Specialiserede Botilbud, Center for Handicap og Psykiatri.

Deltag i aktiviteter hele ugen

Allerede mandag den 1. december lægges der fra land med en handicapmesse, hvor der er mulighed for at møde de forskellige handicaporganisationer i Frederikshavn og få en snak. Det foregår hos Frivilligcenter Frederikshavn i Danmarksgade 12 fra kl. 15-17.

I den forbindelse uddeler Danske Handicaporganisationer Frederikshavn (DH) også den årlige pris Omtanken til en person, virksomhed eller institution, der har udvist en særlig indsat og omtanke for mennesker med handicap.

Som en del af Handicapugen i Frederikshavn inviterer kommunale tilbud og sociale virksomheder desuden indenfor til åbent hus torsdag den 4. december.

Her kan du møde medarbejdere og borgere, opleve hverdagen og høre om det arbejde, der skaber fællesskab, trivsel og udvikling for mennesker med handicap – alle byder de på kaffe, rundvisning og gode samtaler i en åben og uformel atmosfære.

Det sker fra kl. 10-12 hos Gimle, Huset i Skansegade og Topvirk i Frederikshavn og Nordstjernen i Skagen. Samt fra kl. 12-14 hos Støttecenter Sæby.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Frederikshavn Kommune nedbryder fordomme og skaber dialog i handicapugen' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2024 FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger