Sæbybogen 2025 udkommer med spændende artikler

1. december 2025 - kl. 14:28 - af Henrik Christensen

Sæbybogen årgang 2025 udkommer den 4. december med en række spændende artikler. Forsiden er prydet med foto af Skovlyst i dag og bagsiden af fotos af Skovlyst godt 100 år tilbage i tiden.

Der er tale om 24. årgang af bogen, der udgives af Sæby Museums Forening og med Lars-Henrik Hyttel som redaktør og opsætning af tekst og fotos af Per Østergaard. Ud over fotos rummer bogen en række sirlige tegninger af Henrik Bygholm.

I bogens forord udtrykkes der glæde og stolthed over udgivelsen, der ses som en milepæl, der vidner om en stærk og levende tradition for at formidle Sæbys historie.

Det udtrykkes således: ”Sæbybogen 2025 er således ikke blot en historisk gennemgang af byens liv og udvikling, men også et symbol på kontinuitet, fællesskab og lokal stolthed.”

Skovlyst og vævekunst

Lars Dittmer har to spændende artikler med i bogen – en om Skovlyst gennem mere end 100 år og en om kunstner og væver og billedkunstner Grethe Hvass.

Om Skovlyst skriver Lars Dittmer, at huset i skoven udgør et kulturhistorisk miljø med byggeri af den første pavillon tilbage i 1881.

Skovlyst står som et sted med fest og glade dage og ikke mindst i dag et liv af glade børn og voksne, som nyder scenekunsten.

Dittmer leverer tillige et flot portræt af den 93-årige billedvæver og tekstilkunstner Grethe Hvass fra Sæby. Dittmer beskriver hendes virke således: ”Det blev inspiration til en spirituel rejse gennem meditation og bibellæsning til en personlig kristen tro og et livsvarigt kunstnerisk virke knyttet hertil.”

Grethe Hvass blev døbt Strengsholt, og hun fortæller, at hendes far var en slider, og det er hans arbejds-gen, hun har arvet.

Der er tale om en utrolig interessant beretning om mennesket og kunstneren Grethe Hvass, hvor der også rettes fokus på mange af hendes kunstværker, hvormed hun er repræsenteret mange forskellige steder.

Grethe Hvass fortæller bl.a., at hendes billeder ikke kun er et stykke natur set gennem hendes temperament, men også en oplevelse af skabelse og dynamik. Kunsten er blevet et sprog, hvor hun kan udtrykke religiøse følelser, der flyder som en musikalsk undertone i hendes kunst. ”Musikken i mig bliver til farver på de vævede billeder,” fortæller hun.

Højskolen der blev afholdshotel og kro

Jørgen Peder Clausager bidrager med en fortælling om Risgaard Højskole i Hørby, der blev afholdshotel og siden hen kro. I 2019 endte kroen sine dage og blev nedrevet efter 120 år.

Der fortælles om kroens liv og virke og de mange forskellige ejere og forpagtere, som har været med til at sætte deres præg på stedet.

Imidlertid måtte Kystmuseet sande, at dets indsigelse mod nedrivningen desværre var forgæves. Man mente, at bygningen havde en særlig plads i stationsbyen Hørbys kulturmiljø.

Thea Timm og Sæby

At blive nævnt som kilde i en note kan føre til interesse for, hvem pågældende person var. Det skete for Ann-Louise B. Lentz, der stødte på navnet Thea Timm.

Det er nu blevet til en interessant artikel i Sæbybogen helt tilbage til omkring år 1900. Lentz peger på en række breve som en fantastisk kilde til viden om en periode i Sæbys historie og ikke mindst til nogle af de personer og familier, der dengang boede i byen. Dem bringer Louise Lentz læserne tættere på gennem Thea Timms øjenvidneberetninger.

Thea Timm blev født i Sæby den 1. august 1854, hvor familien boede i Algade 18, hvorfra faderen drev praksis som distriktslæge.

Thea var ifølge artiklens forfatteren ikke den, der lagde fingrene imellem. Nogle af hendes bekendte får en hård medfart i Theas breve. Den kunne være både bekostelig og hårdhændet. Mange af de familienavne, som kendes i Sæby, er beskrevet i den spændende artikel.

Arkitekt Harald Nielsen

Per M. Østergaard bidrager med en interessant artikel om arkitekt Harald Nielsen, der i 1904 fik lov at medvirke ved opførelsen af Frederikshavns Bank.

Østergaard betegner Harald Nielsen som en læremester blandt mestre, og han kom da også i lære hos P.V. Jensen-Klint (manden bag Grundtvigskirken).

I 1912 slog han dørene op for sin egen tegnestue – først med beskedne huse i Sæby, men snart med markante værker over hele landet.

Kernen i Harald Nielsens virke var et ønske om at skabe det typisk danske hus, et fritliggende, harmonisk og økonomisk tilgængeligt hjem.

Per Østergaard skriver, at selv om Harald Nielsen virkede over hele landet, forblev Sæby hans hjertested, som han betragtede som sit ”arkitektoniske frilandsmuseum”.

Bogen er en lækkerbisken for enhver med interesse for Sæbys historie. Den kan varmt anbefales!

Tekst: Per Rye