
Arkivfoto
Betinget købsaftale indgået for nedlagt slagteri i Sæby
29. december 2025 - kl. 17:59 - af Henrik Christensen
Der er indgået en betinget købsaftale for det nedlagte Danish Crown-slagteri midt i Sæby.
Det skriver TV2 Nord med Danish Crowns pressechef Jens Hansen som kilde.
Det oplyses, at købsaftalen indtil videre er betinget, idet der er en række ting, som skal indfries og overholdes af en eventuel køber. Pressechefen ser realistisk på en overdragelse.
I TV2 Nords omtale understreges det dog, at der givetvis vil gå endnu nogle måneder, inden en aftale vil kunne være helt på plads.
Jens Hansen ønsker ikke på nuværende tidspunkt at løfte sløret for, hvem den interesserede køber er, eller hvad de nærmere planer for en overtagelse indebærer.
I følge Kanal Frederikshavn udtrykker Frederikshavn Kommunes afgående borgmester, Karsten Thomsen, stod glæde over nyheden om de igangværende forhandlinger.
Karsten Thomsen var i en lang årrække tillidsrepræsentant på slagteriet.
Tekst.: Per Rye


 (300 × 250px).gif)




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Betinget købsaftale indgået for nedlagt slagteri i Sæby' til en bekendt