Her er danskernes foretrukne vinterdestinationer denne vinter

Vietnam.

Her er danskernes foretrukne vinterdestinationer denne vinter

30. december 2025 - kl. 6:43 - af

Se listen over de feriedestinationer, som er steget i popularitet sammenlignet med sidste år.

Nye tal fra TUI viser, at danskernes appetit for at komme til udlandet denne vinter er intakt. Igen i år er der dog destinationer, som overrasker positivt, når det kommer til, hvor danskerne helst vil rejse hen.

”Rejsetendenserne ændrer sig hvert år. Specifikt for vinterperioden har vi de seneste år set en øget appetit for at rejse længere væk, og derfor er der også en del overraskelser med på listen i år,” siger Mikkel Hansen, kommunikationschef hos TUI.

Gran Canaria, Tenerife, Egypten og Thailand er tre af de destinationer, TUI sender fleste danskere til i løbet af vinteren. Enkelte af disse findes da også på listen over største stigninger sammenlignet med sidste år, som dog domineres af rejsemål, der ligger uden for Europa.

”Vi ser en ny generation af rejsende komme til, som ikke nødvendigvis ønsker den samme type ferie hvert år. De er sultne efter nye oplevelser og minder. Det er ikke nødvendigvis et kriterie for dem at kunne vise solbrune nuancer i ansigtet frem for deres kollegaer, når de kommer hjem. Før i tiden var det mere normalt at tage det samme sted hen, men den tendens ændrer sig stille og roligt,” siger Mikkel Hansen.

Feriedestinationer som er steget i popularitet sammenlignet med vinterperioden sidste år:

  1. Vietnam: 94 procent
  2. Fuerteventura: 40 procent
  3. Den spanske sydkyst: 38 procent
  4. Marokko: 22 procent
  5. Den Dominikanske Republik: 17 procent
  6. Maldiverne: 12 procent
  7. Egypten: 6 procent
  8. Thailand: 5 procent
  9. Mauritius: 4 procent

Listen viser stigning i salget sammenlignet med samme tidspunkt sidste år.

Om TUI

TUI er verdens førende rejsekoncern og opererer sine hoteller, krydstogtskibe, flyselskaber og udflugter verden over. TUI-aktien er børsnoteret i Tyskland. I regnskabsåret 2023 havde TUI-koncernen +60.000 ansatte, +20 millioner kunder og en omsætning på +20 mia. euro. Hele værdikæden for turisme er under ét tag og tæller +400 TUI-ejede hoteller, 17 krydstogtskibe og fem flyselskaber med mere end 100 fly. I Danmark sender TUI op imod 200.000 danskere på ferie om året. TUI’s primære produkt er pakkerejser til udlandet med enten charterfly eller rutefly, men produktporteføljen tæller også skiferie, kør-selv-ferie og udflugter. TUI er i Danmark medlem af industriorganisationen Rejsearrangører i Danmark (RID) og Rejsegarantifonden. TUI har sit danske kontor i København.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Her er danskernes foretrukne vinterdestinationer denne vinter' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2024 FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger