Legestue, strikkecafe, fælleslæsning, syng sammen, ølsmagning og feministisk læsekreds

Arkivfoto

Legestue, strikkecafe, fælleslæsning, syng sammen, ølsmagning og feministisk læsekreds

31. december 2025 - kl. 2:26 - af

Fars legestue, strikkecafe og strikkeworkshops, guidet fælleslæsning, små synger sammen, feministisk læsekreds og sågar ølsmagning i mandeklubben.
Det er nogle af de tilbud, kommunens biblioteker lægger ud med ved starten af det nye år.

Skagen Bibliotek starter allerede den 2. januar kl. 10-11 med morgensang fra Højskolesangbogen. Alle kan være med; man møder bare op. Arrangementet foregår i samarbejde med Musikskolen, viseklubben og Klitkoret.

Den 7. Januar kl. 10-12 byder Frederikshavn Bibliotek på “Fars legestue”. Legestuen er kun for fædre og deres børn i alderen 0-3 år. Også her dukker man bare op. Arrangementet gentages den 14., 21. og 28. januar.

Små synger sammen
“Små synger sammen” er overskriften for tre koncerter for de mindste, hvor de kan synge, hoppe og danse. Det sker den 13. januar kl. 10-11 på bibliotekerne i Frederikshavn, Østervrå og Skagen.
“Guidet fælleslæsning” er et tilbud om at være med i et fællesskab om litteraturen på Frederikshavn bibliotek den 13. januar kl. 13-14,30.
Frederikshavn bibliotek tilbyder den 8. januar kl. 19-21 en strikkecafe, hvor man kan få inspiration til at hækle og strikke. Grib garnet og mød op. I samme boldgade er der endnu pladser på en ekstra udbudt strikkeworkshop på Frederikshavn Bibliotek den 17. januar kl. 10-13, hvor Signe Riisom afholder kursus i Freeform-strik.

Feministisk læsekreds og ølsmagning
Frederikshavn bibliotek tilbyder den 20. januar kl. 19-20,30 en feministisk læsekreds med feministisk litteratur.
For mænd i mandeklubben er der til gengæld ølsmagning på programmet i Rådhuscentret den 14. januar kl. 16-18. Der er lagt op til “en tur rundt i øllets verden” med fokus på de lidt klassiske ølstile. Eventet leveres af ølentusiasterne Kristina og Jesper fra Øl-Biksen. Efter smagningen kan resten af de gode dråber supplere 2 lækre stykker smørrebrød. Deltagelse er kun for medlemmer af Mandeklubben, og deltagelse koster 200 kr.

Tekst: Per Rye

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Legestue, strikkecafe, fælleslæsning, syng sammen, ølsmagning og feministisk læsekreds' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2024 FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger