Al affaldsindsamling er indstillet i dag fredag
6. februar 2026 - kl. 8:37 - af Henrik Christensen
Grundet nattens og dagens snestorm har Forsyningen valgt at indstille al indsamling af affald for i dag.
Indsamlingen forventes genoptaget mandag den 9. februar 2026.
Forsyningen forventer, at den planlagte tømning af affaldsbeholderen kan blive forskudt med op til en hverdag, indtil den nedlagte indsamlingsdag er indhentet.
Bliver der tømt senere end forventet, kan der ved behov sættes en sæk med affald ved beholderen til rest- og madaffald. Det ekstra affald vil blive behandlet som restaffald.
Husk at hjælpe skraldemanden under snevejr og glat føre ved at sørge for, at der er ryddet på fortove og omkring affaldsbeholderne.
Sørg også for at salte fortove og stier, så skraldemanden undgår skader som følge af det glatte føre.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.







Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Al affaldsindsamling er indstillet i dag fredag' til en bekendt