Kære borgere i Frederikshavn Kommune

Kære borgere i Frederikshavn Kommune

30. april 2026 - kl. 7:35 - af

I aftes udtrådte jeg af byrådet i Frederikshavn kommune.

Efter 16 år i byrådet var tiden kommet til at sige tak og tage afsked. Det er ikke uden en vis vemod, at jeg  afsluttede et kapitel, som har betydet mere for mig, end ord helt kan beskrive.

Det har været en ære at få lov til at repræsentere jer. Den tillid, I som borgere har vist mig gennem årene, har været drivkraften i mit arbejde, også på de dage, hvor beslutningerne var svære, og ansvaret tungt. Tak for jeres engagement, jeres input og jeres vilje til at være en del af vores fælles kommune.

Jeg vil også rette en stor tak til mine politiske kollegaer, både dem, jeg har været enig med, og dem, jeg har været uenig med. Det er i dialogen, uenigheden og samarbejdet, at de bedste løsninger ofte opstår. Jeg har lært meget af jer alle.

En tak skal også lyde til kommunens mange dygtige ansatte, både i forvaltningen og ude i vores institutioner, skoler og tilbud. Jeres faglighed, engagement og vedholdenhed er fundamentet under de beslutninger, vi træffer, og den hverdag, borgerne møder. Uden jeres indsats ville meget ganske enkelt ikke kunne lade sig gøre.

Og til alle samarbejdspartnere, organisationer, foreninger, frivillige og ildsjæle i kommunen: Tak for jeres indsats. I er med til at gøre Frederikshavn Kommune til et levende og stærkt fællesskab.

Jeg ser tilbage på mine 16 år med stolthed, ydmyghed og en stor taknemmelighed. Det at være i politik er noget større end end selv og det vil jeg altid bære med mig.

Selvom jeg nu træder ud af byrådet, vil mit engagement i vores lokalsamfund fortsat være der. Frederikshavn Kommune vil altid have en særlig plads i mit hjerte. Jeg vil fortsætte mit arbejde i demokratiets tjeneste, nu i Folketinget, hvor jeg vil bringe min erfaring og kendskab til vores kommune og Vendsyssel med ind på Christiansborg.

Endnu engang tak for tiden og tilliden.

Med venlig hilsen
Christina Lykke
SF

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Kære borgere i Frederikshavn Kommune' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2024 FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger