PLAY festival i Rådhusparken d. 28. og 29. maj

Foto: Musikskolen.

PLAY festival i Rådhusparken d. 28. og 29. maj

14. maj 2026 - kl. 5:59 - af

– Gratis festival med program for alle.

For tredje år i træk finder PLAY festival sted midt i Frederikshavn by.

Festivalen foregår d. 28. og 29. maj, den finder sted på plænen bag Det Musiske Hus og der vil være livemusik for alle – både børn, unge, voksne og ældre.

Torsdag d. 28. maj om formiddagen starter PLAY festivalen med et brag af en børnekoncert. “De små synger i det fri” har i år rekordmange tilmeldte børn, så det bliver en kæmpestor børnefest med musikskolens tre tanter på scenen, balloner, tylltørklæder og sæbebobler.

Fra kl. 15.30 torsdag eftermiddagen vil flere af byens lokale ungdomsorkestre og sammenspilshold optræde. Musikskolens værkstedshold starter eftermiddagens program og herefter vil der være optrædende fra Rabalder, Talentklassen, Hotspot og Frydenstrands skolekor. De to bands Sauerkraut og Endless Nameless Guldfisk optræder også med en række covernumre.

Fredag d. 29. maj starter dagen med musik, der primært henvender sig til de ældre borgere i byen. Her kan man opleve Demenskoret Ingeborghus, Sundhedskoret, Nordstjerneskolens børnekor og Musikskolens Seniororkester.

Fredag eftermiddagen er det mere de unge i byen, man håber at kunne lokke ind i Rådhusparken. Her starter ungdomskoret VoxØst festen kl 15 og derefter er der adskillige bands fra gymnasiet, der vil optræde. Musikakademiets elever vil også give et par numre fra scenen. De unge upcoming artister i bands’ne Cold Negativity, Myli og Velin spiller deres egne numre og aftenen sluttes af med de to hovednavne, Magnus Ø og KARLA.

Som noget nyt har tre unge fra Musikskolen været med til at planlægge programmet fredag eftermiddag og aften. De unge arrangører håber på at kunne tiltrække en masse unge og at publikum vil komme og deltage i fredagens program fra om eftermiddagen og helt til det sidste band lukker og slukker.

“Vi håber på at unge kan komme og være sig selv, og få skabt et fællesskab omkring musikken, som de kan dyrke både til festivalen og efterfølgende.” Udtaler Elna Lindby Baumbach, som er én af de unge festivalarrangører.

 

 

Alle disse musikoplevelser kan opleves ganske gratis til PLAY festivalen og alle interesserede er velkomne. Man kan evt. tage sin egen festivalstol eller et tæppe med i parken. Fredag eftermiddag og aften vil det være muligt at købe forfriskninger i Det Musiske Hus.

Festivalen bliver til i et samarbejde imellem Musikskolen i Frederikshavn Kommune, Maskinhallen, Frederikshavn Gymnasium, Ingeborghus, Ungdomsklubben Hotspot og flere af byens skoler.

Man kan læse mere om festivalen på Musikskolens facebookside.

 

Program:

Torsdag d. 28. maj

10.00: De små synger i det fri

 

Fra kl 15: Musikværkstederne, Talentklassen, Hotspot, Rabalder, Sauerkraut, Endless Nameless Guldfisk

 

 

 

Fredag d. 29. maj

10 .00:  Demenskoret  Ingeborghus, Sundhedskoret, Nordstjerneskolens Børnekor og Seniororkesteret

 

Fra kl15.30: VoxØst, flere forskellige gymnasiebands, Musikakademiet, Cold Negativity, Myli, Velin, Magnus Ø og KARLA.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'PLAY festival i Rådhusparken d. 28. og 29. maj' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2024 FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger