
Arkivfoto
Offentligt fremlæggelse af planer for Sæby Søbads centerbygning
17. maj 2026 - kl. 20:36 - af Henrik Christensen
Frederikshavn Kommune har nu offentligt fremlagt forslag til lokalplan og kommuneplan for centerbygningen på Sæby Søbad frem til den 8. juli.
I sin helhed omfatter planforslagene et areal i på 11.117 m². Arealet rummer en bygning, der tidligere har været anvendt som centerbygning til Sæby Søbad.
Planerne gør det muligt at ændre anvendelse af den tidligere centerbygning, så den fremover kan benyttes til boligformål, og der er udlagt byggefelter til nye beboelsesbygninger.
Det påpeges i planerne, at ombygning og nybygning skal ske med respekt for den oprindelige historie og arkitektur ved at bibeholde den eksisterende bebyggelses materialer og farver på facader og tage.
De eksisterende bygninger er i 1 etage med kælder. Det bliver muligt at udnytte tagetagen ved indvendige ombygninger af de eksisterende bygninger, så boligerne kan blive 1½ etage eller 1 etage med hems. Det forventes at der er plads til ca. 25 boliger.
Lokalplanen blev godkendt som forslag den 29. april. Eventuelle indsigelser skal være kommunen i hænde senest den 8. juli.
Byrådet har pligt til at udarbejde en lokalplan, inden et større byggeri, anlægsarbejde eller udstykning sættes i gang. Hensigten med denne pligt er at sikre større sammenhæng i og offentlighedens kendskab til den kommende planlægning.
Link til lokalplanforslaget: https://frederikshavn.viewer.dkplan.niras.dk/plan/7#/lokalplanid/876
Tekst: Per Rye
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.







Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Offentligt fremlæggelse af planer for Sæby Søbads centerbygning' til en bekendt