Arkivfoto
Indtægt ved salg af inventar fra Sæby Rådhus
21. maj 2026 - kl. 8:10 - af Henrik Christensen
Byrådets Udvalg for Økonomi og Strategi havde på dagsordenen for udvalgets seneste møde et punkt, hvor udvalget skulle tage stilling til, hvad der skulle ske med en indtægt fra et salg af inventar fra den tidligere byrådssal på det nu solgte Sæby Rådhus. Inventaret er solgt på auktion hos Bruun Rasmussen.
Følgende katalognumre er solgt på auktion. De opgivne beløb er hammerslagspriser:
- Børge Mogensen: 30 armstole: 16.000 kr.
- Poul Henningsen: ”Koglen”, pendel af kobber: 27.000 kr.
- Christian Hvidt: Mahogniskab og konsol: 1.300 kr.
- Arne Jacobsen: 3 væglamper: 7.000 kr.
- Arne Jacobsen: 2 pultlamper: 5.500 kr.
- C. Skovgaard: Maleri, en skovsø: 120.000 kr.
- Arne Jacobsen: yderligere 2 pultlamper: 4.000 kr.
Bruun Rasmussen tager et auktionssalær på 18 % plus et grundbeløb pr. katalognummer på 350-750 kr. Hertil kommer transportomkostninger.
Auktionerne har indbragt et overskud på 136.139 kr. til kommunen, efter at auktionssalær og transportomkostninger er fratrukket.
Beløbet er eksklusiv overskuddet fra et endnu afventende katalognummer.
Forud for udvalgets møde havde kommunens direktionssekretariat indstiller, at overskuddet blev tilføjet kommunens kassebeholdning.
Tekst: Per Rye
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.







Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Indtægt ved salg af inventar fra Sæby Rådhus' til en bekendt