Tusindvis nød årets Sommerstart i Ålbæk

Tusindvis nød årets Sommerstart i Ålbæk

29. juni 2026 - kl. 10:15 - af

Vejret viste sig fra sin allerbedste side, da Ålbæk søndag dannede rammen om den traditionsrige Sommerstart. Solskin/overskyet og sommertemperaturer fik rigtig mange mennesker til at søge til byen, hvor der dagen igennem var aktiviteter for både børn og voksne.

Centralvej summede af liv med det populære loppemarked, mens veteranbiludstillingen på tiltrak mange nysgerrige besøgende. Byens butikker holdt åbent, og der var også mulighed for at opleve Simons Raaling, tage en tur med hestevogn og besøge de mange aktiviteter ved Rema 1000, hvor børnene blandt andet kunne boltre sig på hoppeborgen og smage gratis yoghurt is. De lokale brandmænd var også til stede, og man kunne få en snak med dem om at blive frivillig brandmænd, mens børnene kunne se brandbilen indefra.

Ved Spars parkeringsplads var der traditionen tro masser af liv med sildebord, grillpølser, nystegte fiskefrikadeller og musik fra duoen ”Olsson & Just”, mens folkedansen ved Simons Raaling samlede mange tilskuere. Håndboldklubbens sponsor gadecykelløb med 18 deltagere blev kørt. Årets resultat er ikke opgjort endnu, men man regner med at det giver ca. 40.000 kr til klubkassen.

Formand for Handels- og Erhvervsforeningen, Carl Christian Nørgaard, var efter arrangementet en meget tilfreds mand.

– Det har været en fantastisk dag med et rigtig flot fremmøde. Vejret har selvfølgelig hjulpet, men først og fremmest skal der lyde en stor tak til de mange frivillige og vores sponsorer, som gør det muligt at gennemføre en dag som denne, siger han.

Om arrangementets økonomiske resultat er det endnu for tidligt at sige noget om.

– Det kan jeg ikke sige noget om endnu. Nu skal vi først have gjort status, men det vigtigste er, at vi har haft en rigtig god dag med masser af glade mennesker i byen, siger Carl Christian Nørgaard.

Endnu en gang viste Sommerstarten i Ålbæk, at arrangementet er en af byens helt store traditioner, der år efter år samler både lokale og besøgende til en hyggelig dag i sommerens tegn.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Tusindvis nød årets Sommerstart i Ålbæk' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2024 FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger