
Skæve Borgerforening har fejret 100-års jubilæum
6. juli 2026 - kl. 8:12 - af Henrik Christensen
Skæve Borgerforening havde inviteret Borgmester Jon Andersen lørdag d. 4/7 til at holde åbningstalen til Borgerforeningens 100-års jubilæum.
Jon Andersen talte bl.a. om de frivilliges store betydning for sammenhængskraften i de små samfund.
Niels Søgaard viste borgmesteren rundt i det renoverede borgerhus fra 1912, som er omdrejningspunktet for en del arrangementer i Skæve og omegn.
De kiggede forbi anlægget, hvor der er overnatningsmulighed i shelters og ikke mindst, så de på den splinter nye bålhytte, der bl.a. er opført med tilskud fra Frederikshavns kommunes Distriktsråd.
Efter borgmesterens tale og en kort kaffepause, var der opvisning af Folkedanserne fra Sæby iklædt deres smukke egnsdragter, enkelte lokale vågede sig også ud i dansens kunst.
I løbet af eftermiddagen var der ca. 70 mennesker forbi Borgerhuset og teltet.
Om aftenen fortsatte festlighederne med bl.a. jazzmusik i borgerhusets sal v. Uffe Markussen og Gutterne.
Efter en times tid i musikkens tegn blev det tid til hygge med fælles spisning i teltet, der var 44 tilmeldte til spisning.
Søndag blev der afholdt gudstjeneste i teltet v. Sognepræst Mette Volsgaard med sig havde hun musikere med klaver, guitar og sang.
Efter gudstjenesten hvor Mette Volsgaard bl.a. sammenlignede den uperfekte Simon Peter med de 2 navne, med landsbyen Skæve / Brønden der ligeledes har to navne, var der tid til kaffe og hjemmebagte boller.
Vejret viste sig fra den pæne side, hvilket også hjalp med at skabe den store succes weekenden har været.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.







Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Skæve Borgerforening har fejret 100-års jubilæum' til en bekendt