Foto: Nordjyllands Trafikselskab
Nye køreplaner for NT vil gælde fra den 9. august
24. juli 2026 - kl. 10:39 - af Henrik Christensen
Søndag den 9. august skiftes der køreplan for busserne i Nordjylland. Nordjyllands Trafikselskab NT ændrer på visse strækninger rundt i regionen.
Det har bl.a. betydning for rute 73 og ekspresbus 973X på strækningen Aalborg-Sæby-Frederikshavn. På rute 73, som bl.a. passerer gennem Hjallerup, Dybvad og Syvsten, reduceres antallet af afgange fra 8 til 7 pr. dag, fordi rute 973X har fået flere afgange.
I øvrigt får flere ruter i Frederikshavn Kommune justerede afgangstider og mindre ændringer i ruteforløbet som følge af nye mødetider på folkeskolerne.
Man kan se konkrete ændringer på rejseplanen.dk.
Fysisk rejsekort lukket
Endvidere gør NT opmærksom på, at det fysiske rejsekort nu er lukket. Rejsekort-app’en erstatter det hidtidige fysiske rejsekort. Hvis man som rejsende foretrækker et fysisk kort, kan man bestille et Basiskort, som koster 50 kr. Hvis man vil ”gå med livrem og seler” er det også muligt at anskaffe sig begge muligheder.
Her kører togbusser frem til 10. august
Frem til mandag den 10. august kl. 4 om morgenen erstatter togbusser togdriften på tog RE75 mellem Tolne og Frederikshavn.
I samme tidsrum kører togene med ændrede minuttal mellem Frederikshavn og Skagen af hensyn til forbindelsen til og fra togbusserne.
Tekst: Per Rye
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.







Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Nye køreplaner for NT vil gælde fra den 9. august' til en bekendt