Skolestart – husk ulykkesforsikring til dit barn

Illustrationsfoto.

Skolestart – husk ulykkesforsikring til dit barn

5. august 2026 - kl. 9:17 - af

Skiftet fra børnehave til skole afføder ofte spørgsmål fra forældrene om, hvorvidt forsikringen dækker de nye skoleelever, hvis de kommer til skade eller ødelægger ting. Få svaret her fra Forsikringsoplysningen.

Når de små i familien er blevet lidt større og skifter børnehaven ud med skolen, opstår der naturligt et spørgsmål fra forældrene om, hvordan børnene er dækket af forsikringen i takt med at børnene får større ansvar for sig selv.

Det oplever Forsikringsoplysningen hvert år omkring skolestart i august.

– I skolen er der færre voksne pr barn, og så bliver mange forældre usikre på, hvem der egentlig er ansvarlig, hvis barnet slår sig eller ødelægger skolens ting, og det er et meget fair spørgsmål. Skolerne har nemlig ingen kollektiv forsikring, der dækker børnene, siger Anne Garde Slothuus, forsikringsekspert hos Forsikringsoplysningen.

I bund og grund er der ikke så stor forskel på børnehave og børnehaveklasse, når det handler om at være forsikringsdækket, når børnene kan komme til skade, påpeger Anne Garde Slothuus. For børnene skal være dækket af deres egen ulykkesforsikring.

– Mange forældre skænker det ikke en tanke, at børnene ikke skulle være dækket af forældrenes ulykkesforsikring, men det er de altså ikke. Det er derfor vigtigt, at man husker at få tegnet en ulykkesforsikring til hvert barn i husstanden, siger hun.

Kun børn under fem år holdes normalt udenfor erstatningsansvar ifølge retspraksis. Men de fleste børn på en skole er over fem år gamle – og så er en ansvarsforsikring ekstra vigtig, ifølge Anne Garde Slothuus.

– Hvis dit barn har opført sig med hovedet under armen, kan det gøres juridisk ansvarligt – og altså erstatningsansvarligt. Men her er det jeres, altså forældrenes, ansvarsforsikring, der gælder. Så sørg for, I også er godt dækket af en forsikring, siger hun.

Man kan læse mere om børns erstatningsansvar her

F&P – brancheforening for forsikring og pension står bag Forsikringsoplysningen, som giver objektiv vejledning om forsikringer.

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Skolestart – husk ulykkesforsikring til dit barn' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2024 FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger