Børnekulturnat fylder igen Sæby med liv, leg og oplevelser

Børnekulturnat fylder igen Sæby med liv, leg og oplevelser

25. august 2026 - kl. 13:04 - af

Glæd dig til en aften fyldt med fantasi, fællesskab og oplevelser for hele familien, når Børnekulturnat vender tilbage til Sæby fredag den 4. september

Fredag den 4. september fra kl. 17.00 kan børn og voksne gå på opdagelse i byens mange aktiviteter. Her venter blandt andet kreative værksteder, musik, teater, ansigtsmaling, hestevognsture og spændende fortællinger fra lokalhistorien. Der er oplevelser for både de nysgerrige, de kreative og dem, der bare gerne vil nyde en hyggelig aften sammen.

Børnekulturnat er blevet en fast tradition i Sæby, hvor byens kulturaktører går sammen om at skabe en aften med plads til leg, læring og fællesskab.

Sæby Torv danner rammen om både start og slut på aftenen. Når dagens oplevelser nærmer sig afslutningen, samles vi traditionen tro på Torvet kl. 20.30, hvor et spektakulært ildshow sætter punktum for en magisk aften.

Børnekulturnat arrangeres i samarbejde med DDS Spejderne, Kystmuseet Sæby, For Retfærdigheden, Manegen – Sæby Kulturhus, Sæby Kirke, SæbyScenen og Sæby Bibliotek.

Læs mere på bibliotekets hjemmeside, bibl.frederikshavn.dk.

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Børnekulturnat fylder igen Sæby med liv, leg og oplevelser' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2024 FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger