En håndsrækning fra staten
31. august 2026 - kl. 12:44 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Frederikshavn Kommune er blevet tildelt 67 mio kr i særtilskud, har vi netop fået at vide. Det betyder, at puljer i alt har givet Frederikshavn Kommune 117 mio. kr i år.
Det er rigtigt gode nyheder og et kærkomment beløb i en tid, hvor budgetterne diskuteres, og hvor man frygter for de besparelser, der skal ramme børn, unge, ældre, udsatte og handicappede.
Jeg håber inderligt, at de penge vil komme disse grupper til gavn.
Jeg skal ikke begynde at remse op, hvor de kan gøre nytte; men i området for Ældre, Social og Handicap (ÆSH) er der masser af anvendelsesområder.
Vores ældre, udsatte og handicappede fortjener fx tid, nærvær og medarbejdere nok til, at omsorg ikke bliver reduceret til et kapløb med tiden. Der er rekrutteringsproblemer; men en af løsningerne kunne være, at man opkvalificerer og uddanner personale.
Kommunens økonomi skal passes på; men her handler det om at bruge pengene der, hvor de gør den største forskel for mennesker i vores vores kommune.
Det håber jeg mine kollegaer i byrådet vil være med til.
Jane Bengtsen
Medl.af byråd for SF
Udvalget for Ældre, Social og Handicap
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.



 (300 × 250px).gif)



Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'En håndsrækning fra staten' til en bekendt