Efterårskoncert med Sæbygarden i Østervrå Kirke
3. september 2026 - kl. 11:24 - af Henrik Christensen
Onsdag den 16. september 2026 kl. 19.00 inviterer Sæbygarden til efterårskoncert i Østervrå Kirke. Publikum kan glæde sig til en stemningsfuld musikalsk aften med et varieret program og masser af spilleglæde.
Sæbygarden er både harmoniorkester og tambourorkester – og et levende fællesskab, hvor musikglæde, sammenhold og godt kammeratskab går hånd i hånd. Her mødes medlemmer på tværs af aldre og generationer om glæden ved at spille musik. I mere end 70 år har orkesteret været en vigtig del af kulturlivet i Sæby og omegn, hvor både unge og voksne udvikler sig musikalsk og bliver en del af et stærkt socialt fællesskab.
Dirigent Jens Bech står i spidsen for orkesteret og arbejder sammen med musikerne på at skabe gode og nærværende musikoplevelser. Til koncerten i Østervrå Kirke bliver der noget for enhver smag, når programmet byder på blandede numre fra nyere popmusik til gamle filmklassikere.
Sæbygarden øver hver onsdag kl. 19.00-21.30 i Manegen i Sæby, og døren står altid åben for nye medlemmer. Lige nu er der især brug for flere musikere på trækbasun. Har du en trækbasun stående, som trænger til at blive støvet af, er det derfor bare med at tage den under armen og møde op til en øveaften.
Alle, der har lyst til at spille musik, er velkomne til at kigge forbi og opleve fællesskabet på nærmeste hold. I Sæbygarden går musikken på tværs af alder, og for mange bliver orkesteret også stedet, hvor venskaber for livet opstår.
Efterårskoncerten finder sted i Østervrå Kirke onsdag den 16. september kl. 19.00. Koncerten varer cirka en time. Der er entré på 75 kroner pr. person. Børn under 12 år og gardister fra andre orkestre har gratis adgang. Alle interesserede er hjerteligt velkomne til en aften med musik, fællesskab og gode oplevelser.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.


 (300 × 250px).gif)




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Efterårskoncert med Sæbygarden i Østervrå Kirke' til en bekendt