Ny velfærdsalliance mellem DBU og Frederikshavn Kommune

Ny velfærdsalliance mellem DBU og Frederikshavn Kommune

24. september 2026 - kl. 18:43 - af

Den nuværende velfærdsalliance mellem Frederikshavn Kommune og DBU udløber, og der skal derfor tages stilling til indgåelse af en ny aftaleperiode. Dette skal Byrådets Udvalg for Kultur, Idræt, Forening og Lokalsamfund drøfte på udvalgets møde den 29. september.

Det foreslås, at den kommende aftale løber i en 4-årig periode fra 2027 til 2030. Formålet med velfærdsalliancen er at anvende fodboldens fællesskaber og foreningsliv som løftestang til at understøtte kommunale velfærdsmål inden for bl.a. sundhed, trivsel, fællesskab, inklusion og frivillighed. Velfærdsalliancen er et strategisk samarbejde mellem Frederikshavn Kommune, DBU og de lokale fodboldklubber, hvor parterne i fællesskab udvikler og gennemfører indsatser, der skaber værdi for både borgere og foreningsliv.

Indsatserne kan målrettes kommunens politiske prioriteringer inden for bl.a. børn og unge, sundhed, beskæftigelse, social inklusion og udvikling af civilsamfundet.

Den nye velfærdsalliance foreslås opbygget omkring en række strategiske fokusområder, der understøtter kommunens ambitioner i Sammen om Fremtidens Fællesskaber. Der foreslås særligt fokus på styrkelse af børn og unges trivsel gennem deltagelse i positive fællesskaber og foreningsaktiviteter, aktivering af ressourcer og fællesskaber i civilsamfundet, indsatser mod ensomhed og fremme af sociale fællesskaber, understøttelse og udvikling af frivillighed i de lokale foreninger foruden samarbejde om aktiviteter, der skaber synlighed, stolthed og lokal sammenhængskraft i kommunen.

Erfaringerne fra den nuværende velfærdsalliance viser, at et målrettet samarbejde mellem Frederikshavn Kommune, DBU og de lokale fodboldklubber skaber konkrete og målbare resultater for både borgere og foreningsliv.

Frederikshavn Kommune råder over 2-3 DBU-godkendte anlæg, og tidligere elitekampe har bidraget til øget synlighed for kommunen samt styrket fællesskabet omkring fodbolden. Den nuværende velfærdsalliance har en årlig kommunal medfinansiering på 63.938 kr.

Tekst: Per Rye

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Ny velfærdsalliance mellem DBU og Frederikshavn Kommune' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2024 FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger