Mandeklubben er et netværk kun for mænd

Mandeklubben er et netværk kun for mænd

9. oktober 2026 - kl. 19:02 - af

Mænd i Frederikshavn Kommune kan gratis blive medlem af “Mandeklubben”.

Mandeklubben er et interessefællesskab og netværk kun for mænd, og mere end 250 mænd er allerede tilmeldt.

Bag Mandeklubben står Rådhuscenteret og Bibliotek & Borgerservice i Frederikshavn Kommune. Alle mænd er velkomne.

Målet er mindst en aktivitet om måneden (dog ikke juli). Det kan fx være et virksomhedsbesøg eller et foredrag på biblioteket eller i Rådhuscenteret.

Blandt de emner, som allerede har været udbudt, er et kig på vinylplader, madlavning, læseklub, bjesk, jagt, fiskeri samt en masse interessante foredrag og spændende virksomhedsbesøg.

Hvis man vil være medlem, kan man henvende sig i Rådhuscenteret eller kontakte biblioteket på mail: bibl@frederikshavn.dk. Så får man en mail retur om optagelse ved at aktivere et link, som fremsendes.

De næste planlagte arrangementer er to foredrag: den 21. oktober med Mikkel Vest om livets værdier efter et dramatisk og alvorligt fald på 40 meter samt borgmester Jon Andersen, der den 4. november fortæller om sig selv som menneske og politiker og om, hvad der er hans politiske mål for kommunens fremtid.

 

Tekst: Per Rye

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Mandeklubben er et netværk kun for mænd' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2024 FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger