Flere børn skal have en stærk sproglig start

Flere børn skal have en stærk sproglig start

13. oktober 2026 - kl. 8:24 - af

Frederikshavn Kommune styrker sprogarbejdet i dagtilbuddene. Alle børn bliver nu sprogvurderet omkring 3-årsalderen, og gode erfaringer med bøger, leg og læselyst skal deles på tværs.

Sproget har stor betydning for børns leg, læring og mulighed for at være med i fællesskabet. Derfor har Frederikshavn Kommune sat en fælles sprogindsats i gang for børn fra 0-6 år.

Baggrunden er sprogvurderinger fra børnehaveklasserne i 2024. De viste, at 40 procent af børnene havde behov for en fokuseret eller særlig sprogindsats. Målet er, at flere børn får et godt sprogligt grundlag, før de begynder i skole.

– Vi rykker på sprogindsatsen, fordi alle børn skal have de bedste muligheder for at udvikle deres sprog. Med en tidligere og mere systematisk indsats kan vi både styrke fællesskabet for alle børn og hjælpe dem, der har brug for noget ekstra, siger udvalgsformand for Børn, Unge og Familier, Jan Bjeldbak.

Fra 2026 bliver alle børn i kommunens dagtilbud sprogvurderet omkring 3-årsalderen. Det giver et fælles grundlag for at se, hvor børnene står stærkt, og hvor der er behov for at sætte ind. Viden fra vurderingerne skal bruges til at udvikle den pædagogiske praksis og målrette kommende indsatser.

Sprogindsatsen handler ikke kun om børn med særlige behov. Den skal styrke de sproglige læringsmiljøer for alle børn gennem blandt andet leg, samtaler, rim, musik og bøger.

I Børnehaven Øster Dahl har børnene mødt bøger i små læsezoner, en sprogfestival og kufferter med bøger og figurer, som familierne kan låne med hjem. Dagtilbuddet samarbejder også med biblioteket om at skabe læselyst.

 

Næste skridt er blandt andet at etablere et netværk for sprogpædagoger. Her skal medarbejdere dele erfaringer, få ny viden og afprøve idéer, som kan bruges i dagpleje, vuggestuer og børnehaver i hele kommunen.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Flere børn skal have en stærk sproglig start' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2024 FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger