Staten træffer beslutningerne – Nordjylland får regningen

Staten træffer beslutningerne – Nordjylland får regningen

15. oktober 2026 - kl. 9:34 - af

Af formand Poul Kristen (A) og næstformand Jakob Dyrman (V) for Region Nordjyllands udvalg for Miljø, Mobilitet og Uddannelse.

Nordjylland ønsker en stærk kollektiv trafik. Busser og tog skal binde vores byer og landdistrikter sammen og give mulighed for at komme til arbejde, uddannelse og behandling. Men lige nu vokser regningen hurtigere end økonomien.

Region Nordjylland bruger omkring 402 mio. kr. om året på busser og tog. Samtidig falder indtægterne og stiger udgifterne som følge af beslutninger og forhold, regionen kun har begrænset indflydelse på.

Siden juli 2025 har 17-årige kunnet køre bil alene i dagtimerne. Fra januar 2026 har unge under uddannelse i yderkommuner fået mulighed for et højere kørselsfradrag, hvis de vælger bilen frem for Ungdomskortet.

I første halvår af 2026 faldt antallet af gyldighedsdage på Ungdomskort med 11,4 procent. Det kan ifølge Nordjyllands Trafikselskab betyde tabte indtægter på op mod 18 mio. kr. i 2026 og 21 mio. kr. i 2027.

Samtidig venter massive ekstraudgifter på jernbanen. Sporspærringer i 2028 og 2029 forventes at koste omkring 50 mio. kr. i 2028 og 17 mio. kr. i 2029 til blandt andet togbusser.

Dertil kommer stigende brændstofpriser. I 2026 forventes de at koste 27 mio. kr. ekstra for busser og tog og yderligere 21,1 mio. kr. i 2027.

Og som om det ikke var nok, betaler Nordjylland omkring 7,2 mio. kr. årligt i CO₂-afgift på togdriften, fordi jernbanen nord for Aalborg endnu ikke er elektrificeret.

Det er et paradoks.

Region Nordjylland og alle 11 nordjyske kommuner står sammen om at få elektrificeret jernbanen til Frederikshavn og Hirtshals. Det vil styrke både klima, mobilitet og erhvervsliv. Men indtil staten investerer, betaler Nordjylland prisen.

Staten træffer beslutningerne – Nordjylland får regningen.

Vi har brug for statens medansvar: kompensation for de økonomiske konsekvenser af de nationale beslutninger, de ekstraordinære jernbaneudgifter og stigende driftsudgifter – samt statslig finansiering af elektrificeringen. For kollektiv trafik handler om mere end kroner og øre. Det handler om sammenhængskraft. Om uddannelse. Om arbejdspladser. Om klima. Og om muligheden for at bo og leve i hele Nordjylland.

Vi tager vores del af ansvaret. Nu må staten tage sin.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Staten træffer beslutningerne – Nordjylland får regningen' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2024 FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger