Arkivfoto.
Kolde gys og varme stunder i Skagen
23. oktober 2026 - kl. 19:58 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Fra torsdag den 28. til søndag den 31. januar 2027 kan man ved First Camp Grenen Strand opleve Skagen Vinterbaderfestival 2027 med vinterbadning, varme saunaer og hyggelige aktiviteter.
Her mødes vinterbadere fra hele landet til 4 dage med hav, varme og fællesskab.
Disse dage danner Skagen rammen om en vinterfestival, hvor det kolde hav og den varme sauna er omdrejningspunktet. Man kan hoppe i bølgen blå ved Sønderstrand og bagefter finde varmen i saunaerne, der opstilles tæt på stranden. Her er der mulighed for at skifte mellem det friske havbad og den intense saunavarme med udsigt til Skagens kyst og vinterhimmel.
Ved Sønderstrand kan man mærke kontrasten mellem det kolde Kattegat og varmen fra saunaerne. Den åbne strand, havet og det særlige lys skaber en stemningsfuld ramme om festivalen, mens saunaerne giver mulighed for at få varmen mellem turene i vandet.
Med et festivalarmbånd får man adgang til festivalens vinterbadning og sauna samt en række aktiviteter under opholdet i Skagen. Programmet omfatter bl.a. en guidet byvandring, hvor byen kan opleves sammen med andre deltagere.
Festivalarmbåndet omfatter også varm skipperlabskovs og glühwein i haven ved Skagens Museum. Søndag rundes festivalen af med suppe på stranden, hvor deltagerne kan samles efter nogle dage med kolde gys, varme stunder og vinteroplevelser i Skagen.
Tekst: Per Rye
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.







Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Kolde gys og varme stunder i Skagen' til en bekendt