Kommuner sparer på de ældre trods bedre økonomi

I top ligger Læsø kommune, som i gennemsnit bruger 224.000 kr. per borger på 80 år eller derover. I bunden finder man Frederikshavn med ca. 154.600 kroner.

Kommuner sparer på de ældre trods bedre økonomi

23. juli 2025 - kl. 7:00 - af

Der er store forskelle på, hvor meget kommunerne bruger på de ældres velfærd. I Nordjylland er gennemsnitsudgiften faldet med næsten 10 procent på fem år.

Der er meget stor forskel på, hvor mange penge kommunerne i Region Nordjylland bruger på deres ældre borgere. Det viser en ny analyse af kommunernes regnskaber fra fagforbundet FOA. 

Forskellen mellem den kommune, der bruger mest og mindst er altså næsten ca. 70.000 kroner.

”Rigtig velfærd kan ikke måles i penge. Det handler også om så meget andet. Men så store forskelle kan man simpelthen ikke ignorere. Det er klart, at man ikke kan levere den samme kvalitet i plejen til de ældre for en hel tredjedel mindre. De her tal er bekymrende, siger Tanja Nielsen, formand for Social- og Sundhedssektoren i FOA.

En gennemgang af kommunernes regnskaber fra 2019 til de netop udgivne 2024-tal, viser, at udgiften pr. ældre borger på 80 år eller derover, er faldet markant de seneste år. 

I Region Nordjylland samlet er udgiften pr. ældre faldet med -9,3 procent fra 2019 til 2024.

”Der kan sikkert være flere forklaringer på, at udgifterne pr. ældre på den måde magisk er faldet, men jeg skal hilse fra FOA’s medlemmer og sige, at det ikke er fordi de svageste ældre pludselig er blevet mindre plejetrængende de seneste fem år. Tværtimod. Og når vi så ved, at regeringen i en årrække har afsat penge nok til, at kommunerne kan følge med i befolkningsudviklingen, så ser det ud som om, at visse kommuner har været ud og svinge sparekniven over en meget svag gruppe,” mener Tanja Nielsen.

På landsplan er der også store forskelle kommunerne imellem på, hvor mange penge der er i gennemsnit bruges pr. ældre borger. Størst er beløbet i Københavns Kommune, hvor der bruges 291.722 kr., mens Hørsholm Kommune brugte det mindste beløb pr. ældre over 80 år med 139.515 kr. – altså ca. 152.000 kr. mindre. På landsplan er de kommunale ældreudgifter samlet faldet med over 10 procent siden 2019 og knap 5 procent bare det seneste år.

”Der er kun et par måneder til vi skal ned og stemme om, hvem der skal sidde i byrådene og kommunalbestyrelserne. Jeg synes pludselig, der er meget mere at tale om, for en stærk og værdig ældrepleje bør være en mærkesag i alle landets 98 kommuner,” siger Tanja Nielsen.

Kilde til beregningerne er kommunernes egne indberetninger til Danmarks Statistik tabel REGK31 konti 5.30.26-5.30.29, 5.30.31 og 5.30.36 samt Danmarks Statistiks befolkningsstatistik BEFOLK1. Alle tal er beregnet i 2024-priser på baggrund af KL’s pl-tal. Populationen bag pr. ældre borger svarer til alle der i et givent år er 80 år eller ældre.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Kommuner sparer på de ældre trods bedre økonomi' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2024 FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger