
FCMR: Jens Ole Jensen
11. august 2025 - kl. 8:12 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Denne gang skal vi på historisk visit i Jerup, en lille by beliggende ca. 12 km nord for Frederikshavn.
Vi har været der før, men denne gang er det historien set med tidligere bankdirektør Jens Ole Jensens øjne.
Jens Oles slægt kan ledes tilbage til tipoldeforældre, alle med relation til Jerup, så man kan vel med rette sige han er ægte Jerupbo. Der er en vis grad af indavl i familien påstår Jens Ole, en historie vi får uddybet senere.
Vi skal høre hvorfra navnet Jerup stammer, høre om Kragskovhede, Kragskov Mølle, Jerup Idrætsforening, borgerforening, og vi berører emner som Anna Ancher og H.C. Andersen.
Jens Ole Jensen har også siddet i Frederikshavn byråd i 12 år, men måtte træde tilbage, da hans kone Henny blev alvorlig syg. I øvrigt mente han også, at han havde aftjent sin ”værnepligt”.
Han er efter sigende også en forrygende fortæller, så du har noget at glæde dig nu hvor Jens Ole Jensen tager os med på en historisk rundtur i Jerups historie, og så leverer han det endda med et glimt i øjet.
Mandagsmagasinet 11. august kl. 18
For produktion Gitte Hansen
Du kan lytte til udsendelsen i radioen
Frederikshavn 106,6 MHz
Østervrå 103,5 MHz
Sæby 97,4 MHz
Podcast www.fcmr.dk







Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'FCMR: Jens Ole Jensen' til en bekendt