Ingen plads til afhoppere – aflever mandatet!

Ingen plads til afhoppere – aflever mandatet!

30. oktober 2025 - kl. 7:16 - af

Og aflevere mandatet til partiet  du er valgt for, hvis du vil være medlem hos Enhedslisten.

Redaktionen har modtaget dette fra Enhedslisten Frederikshavn:

I kølvandet på undersøgelsen om den stigende strøm af partihoppere og advarsler om voksende politikerlede, må vi i Enhedslisten Frederikshavn slå fast:
Hos os er der ingen rabat til afhoppere.

For vi ved alt for godt, hvad det betyder i praksis.
Særligt i Frederikshavn Kommune har vi gennem årene set alt for mange politikere, der har skiftet parti midt i perioden og taget vælgernes mandat med sig. Det har skadet tilliden til det lokale demokrati og efterladt mange vælgere med en følelse af at være blevet snydt.

Når man bliver valgt på et partis program og på baggrund af fælles politiske værdier, skylder man vælgerne at stå ved det mandat – ikke bruge det som personligt springbræt.

Derfor står vi fast på et klart princip:

  • Enhedslisten modtager ikke afhoppere.
  • Bliver du valgt for Enhedslisten, så aflever dit mandat, hvis du forlader partiet.

Det handler ikke om intern disciplin, men om demokratisk anstændighed. Vælgerne har stemt på et politisk fællesskab – ikke på enkeltpersoner, der ændrer mening, når vinden vender.

Når politikere skifter parti uden at aflevere mandatet, udhuler det demokratiet, styrker kynismen og fremmer den politikerlede, som eksperterne nu advarer imod.

Enhedslisten Frederikshavn vil være garant for det modsatte: gennemsigtighed, fællesskab og troværdighed. Vi stiller op for at forandre samfundet, ikke for at skifte side midt i kampen.

Derfor siger vi det klart og uden omsvøb:
Spring du bare – men så aflever mandatet først.

Kun sådan kan vi bevare tilliden mellem vælgere og valgte og vise, at Enhedslisten Frederikshavn mener alvor, når vi siger, at vi står på folkets side – ikke magtens.

Nok en garanti fra Enhedslisten Frederikshavn

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Ingen plads til afhoppere – aflever mandatet!' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2024 FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger