Vi skal have større ambitioner med vores skoler

7. april 2022 - kl. 9:08 - af Michael Egelund (WebRedaktør)

Redaktionen har modtaget dette indlæg fra Jan Bjeldbak og Lone Haugaard, Venstres byrådsgruppe:

I sidste uge godkendte et enigt byråd ”Fælles kvalitetsrapport familie, dagtilbud og skole”. Under behandlingen fremførte vi i Venstre, at vi gerne må have større ambitioner på skoleområdet – en udmelding, der blev mødt med en skeptisk replik om, at Venstre så glasset halvt tomt frem for halvt fuldt. Den fortolkning negligerer både den generelle udvikling og de mange nuancer. Det vil vi gerne underbygge her.

Kvalitetsrapporten sætter primært fokus på nationale resultatmål, som skolerne skal arbejde hen imod, og derfor starter vi med disse:

Andelen af de allerdygtigste elever i læsning og matematik i de nationale test skal stige år for år.

I læsning måles på 2., 4. 6. og 8. klassetrin, og det ser ikke helt godt ud. Kun på 2. klassetrin er andelen af de allerdygtigste til at læse steget i Frederikshavn. På de tre andre klassetrin falder andelen. På landsplan er andelen af de allerdygtigste væsentlig større end i Frederikshavn bortset fra 2. klassetrin, hvor man i de seneste år har på skolerne i Frederikshavn Kommune har arbejdet med en målrettet indsats. Den indsats ser ud til at have givet pote.

I matematik er billedet lidt det samme – bare værre. Her måles på 3., 6. og 8. klassetrin, og andelen af de allerdygtigste falder i alle klasser. Igen ser vi, at andelen af de allerdygtigste er væsentlig højere på landsplan.

Andelen af elever med dårlige resultater i læsning og matematik i de nationale test skal reduceres år for år.

I læsning er der en positiv udvikling i andelen af dårlige læsere, idet andelen falder for 2., 4. og 6. alderstrin, mens det stiger en lille smule for 8. klassetrin. Igen halter Frederikshavn dog efter niveauet på landsplan på 3 ud af 4 alderstrin med større andel af dårlige læsere.

I matematik er andelen faldet for 3. og 6. alderstrin mens der er andelen af dårlige resultater er steget i 8. I forhold til tallene på landsplan halter Frederikshavn særligt efter på 3. alderstrin,

Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test.

I læsning kommer ingen klassetrin op på de 80% (2. klassetrin er dog tæt på). Der er fremgang på 2., 4. og 6. klassetrin, men ikke i 8. klasse, og samme tendens ses på landsplan. Andelen af elever, der er gode til læsning, er dog noget lavere i Frederikshavn end på landsplan på alle klassetrin, men forskellen ser ud til at mindskes en smule.

I matematik når hverken 3., 6. eller 8. klassetrin i nærheden af de 80%. For 3. klassetrin og i mindre omfang for 8. klassetrin spores en fremgang, mens der er fald på 6. klassetrin. Igen halter Frederikshavn efter på alle klassetrin i 2020/2021, når vi sammenligner med landsplan.

Selvom vi er klar over, at flere faktorer bidrager til rapportens konklusioner (bl.a. socioøkonomiske faktorer), får ovenstående netop Venstre til at konstatere, at der er plads til forbedring. Vi kunne f.eks. godt tænke os, at rapporten havde vist en mere tydelig udvikling i retning af en mindskelse af afstanden til niveauet på landsplan. Eller at antallet af dygtige elever steg.

Trivsel og elevantal

Rapporten måler også på trivsel. Baseret på nogle spørgsmål til 4.-9. klassetrin måler rapporten på trivslen i skolerne. Denne er kun marginalt ændret over de tre år og ikke i en entydig retning. Samtidig må det tages med i betragtning, at skolegangen har været præget af coronarestriktioner.

Sidst men ikke mindst måles også på antallet af elever – et tal der er faldet med 520 knap 10%. Størst i skoledistrikt vest (12,35) og mindst i nord (8,1%). Den generelle nedgang taler vel også ind i en dagsorden om trivsel, ambitioner og selvfølgelig børnetal i kommunen.

Ambitioner og inddragelse

I valgkampen og i flere andre sager, der behandles i byrådet, fremhæves ofte, at byrådet skal lytte til kommunens mange dygtige medarbejdere. Det er vi enige i og vi vil gerne opfordre til, at rapporten bruges aktivt i forhold til de forskellige grupper, som kan bidrage med at kaste mere lys over tallene konkret. Det gælder afdelingslederne på de enkelte skoler og lærergruppen, men også elever og forældre kan bidrage med indblik i, hvad det er, der fungerer og hvor der er plads til forbedring.

Overordnet set inviterer Kvalitetsrapporten til at drage læring af den indsats, som er foretaget over for rapportens 2. klassetrin, som skiller sig markant ud. Den viser, at det er muligt at rykke en årgang markant i læringsniveau. Derudover fremgår det af rapporten, at nogle skoleafdelinger går imod tendensen og opnår bedre resultater. De skoleafdelinger, som lykkes er forbilleder for de, der ikke lykkes.

En rapport baserer sig naturligvis på historiske tal, men er først rigtig noget værd, når den bruges til at se fremad.