Her er danskernes nytårsforsæt

Her er danskernes nytårsforsæt

6. januar 2025 - kl. 6:32 - af

Der er fokus på sundhed, når danskerne laver nytårsforsæt. Det kan være rigtig fint, men man skal samtidig være realistisk, lyder rådet.

Det er populært at sætte mål for året der kommer, og især når det kommer til vores sundhed.  

Fire ud af ti danskere har nemlig enten allerede lavet, eller planlægger at lave, et nytårsforsæt for 2025, og der skal flere grøntsager på bordet, og løbeskoene skal snøres, viser en ny undersøgelse.   

De mest populære nytårsforsæt handler nemlig alle om vores fysiske sundhed. I undersøgelsen, som er lavet af YouGov for Gjensidige, svarer henholdsvis 17, 16 og 15 procent svarer nemlig, at de vil spise sundere, dyrke mere motion og tabe sig i det nye år.  

Men selvom det er et godt tegn, at folk har ambitioner for deres sundhed, så mener fagchef i sundhed hos Gjensidige, Mette Glad, at folk skal passe på med at planlægge alt for store ændringer i deres vaner.  

“Det er naturligvis positivt, hvis et nytårsforsæt er det, der skal til for at skabe en sundhedsmæssig ændring i ens liv, men man skal samtidig tænke over, at man får sat sig nogle mål, der er realistiske og opnåelige, så det bliver en succesoplevelse at ændre livsstil.” 

Ifølge Mette Glad er det vigtigt, at man, hvis man ønsker det, får skabt nogle gode vaner, der stille og roligt kan være med til at lave en ændring i ens sundhed.  

“Vi ved, at rigtig mange knækker nakken, hvis de forsøger at ændre deres vaner og livsstil drastisk på kort tid, og man skal huske, at selv små ændringer i ens livsstil, kan være med til at gøre en stor forskel i ens sundhed. Man behøver derfor ikke nødvendigvis gå all in fra 1. januar.” 

Udover de tre mest populære nytårsforsæt svarer 14 procent at de ønsker at forbedre deres økonomi, mens 13 procent vil fokusere på at forbedre deres mentale sundhed.  

Top fem: Danskernes foretrukne nytårsforsæt  

  1. Spise sundere
  2. Dyrke mere motion 
  3. Tabe mig
  4. Forbedre min økonomi 
  5. Forbedre min mentale sundhed 

Om undersøgelsen 

Undersøgelsen er gennemført af YouGov for Gjensidige blandt 1.031 repræsentativt udvalgte danskere over 18 år.

Har du lavet /eller planlægger du at lave et eller flere nytårsforsæt for 2025 om noget af følgende? (flere svar muligt)

Starte med at motionere 

5% 

Dyrke mere motion 

16% 

Tabe mig 

15% 

Spise sundere 

17% 

Forbedre min mentale sundhed 

13% 

Spare op/forbedre min økonomi 

14% 

Stoppe med at ryge 

3% 

Bruge mere tid med familie/venner 

10% 

Ændre min arbejdssituation 

6% 

Ændre i min partner-situation 

3% 

Nej, men lavet et andet/flere andre nytårsforsæt 

1% 

Nej, laver ikke nytårsforsæt for 2025 

49% 

Ved ikke/har ikke bestemt mig 

11% 

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Her er danskernes nytårsforsæt' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2024 FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger