Børnebiblioteket i marts
24. februar 2025 - kl. 6:08 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
I marts inviterer børnebiblioteket til en række spændende arrangementer, hvor kreativitet, action og leg er i centrum. Børnene kan glæde sig til Nerf Night, Perlemagi og Bamsehospitalet
Nerf Night på Frederikshavn Bibliotek
Fredag den 7. marts forvandles biblioteket til en actionfyldt legeplads med Nerf Night for børn i 3.-5. klasse. Tag vennerne med til en aften fyldt med Nerf battles, pizza og snacks – uden forældre.
Biblioteket står klar med Nerf guns, mad og snacks.
Tilmeld dit barn til Nerf Night på Nerf Night | Bibliotek & Borgerservice Frederikshavn Kommune.
Perlemagi på Skagen Bibliotek
Lørdag den 22. marts kan børnene slippe kreativiteten løs i bibliotekets workshop, “Perlemagi”. Her kan børn i alle aldre eksperimentere med rørperler på en ny og sjov måde. Lav flotte nøgleringe, bogstaver og dekorationer.
Workshoppen er en drop-in aktivitet, så I møder bare op, når det passer jer.
Bamsehospitalet besøger Sæby Bibliotek
Er børnenes bamse syg eller kommet til skade? Så tag den med på Bamsehospitalet lørdag den 29. marts, hvor sygeplejersker og læger vil tage sig godt af den. Målet er at give børn et godt forhold til sundhedsvæsnet gennem sjov og leg.
Husk at medbringe din egen bamse.
Læs mere om alle arrangementer på Arrangementer | Bibliotek & Borgerservice Frederikshavn Kommune.







Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Børnebiblioteket i marts' til en bekendt