Socialdemokratiet tilfreds med konklusioner – Venstre skuffet

Borgmester Karsten Thomsen er meget tilfreds med, at ingen i Byrådet eller den kommunale administration kan pålægges nogen juridisk ansvarspådragelse.

Socialdemokratiet tilfreds med konklusioner – Venstre skuffet

26. februar 2025 - kl. 18:14 - af

Borgmester Karsten Thomsen siger i en kommentar efter Advokatfirmaet Bech Bruuns konklusion om havnen, at han er meget tilfreds med, at ingen i Byrådet eller den kommunale administration kan pålægges nogen juridisk ansvarspådragelse.

Den socialdemokratiske gruppeformand Gitte Kiilerich understreger, at forløbet viser, hvor vigtigt det er at holde sin sti ren. Hun er ligesom borgmesteren tilfreds med konklusionerne, men nævner samtidig, at der fortsat sideløbende “kører verserende sager”.

John Lamp Henriksen (C), der sammen med June Menne (A) sad i havnens bestyrelse frem til maj 2024, ser med tilfredshed på Bech Bruuns konklusioner.

Han understreger over for avisen, at han ikke føler, at han har gjort noget forkert i sit bestyrelsesarbejde, hvor han har siddet under to formænd.

“Jeg glæder mig til, at vi nu kan komme videre og få udviklet havnen på en fornuftig måde,” lyder det fra Lamp Henriksen.

Skuffelse hos Venstre

Hos Venstres byrådsgruppe er der skuffelse.

“Jeg synes, vi forspilder en chance. Dette er en juridisk forklaring, hvor der er lagt vægt på nogle dokumenter og ikke på andre. Sagen skal nu tales færdig,” udtaler Venstres gruppeformand Jan Bjeldbak.

Han lægger vægt på, at Byrådet skal foretage en selvransagelse og spørge sig selv om, hvordan man er havnet i “dette rod”.

“Hvorfor er der blevet placeret så megen magt hos en person?” spørger Jan Bjeldbak.

Bjeldbak mener, at det af konklusionerne endvidere fremgår, at John Lamp Henriksen og June Menne godt måtte have refereret til Byrådet fra havnens bestyrelsesmøder.

“Nu skal havnen videre. Det skylder vi alle. Og så skal sagen arbejdes færdig, selv om det nok vil tage nogen tid,” slutter Venstres gruppeformand.

Se også www.frederikshavn.dk, hvor der er offentliggjort en pixi-udgave af advokatfirmaets konklusioner.

Tekst: Per Rye

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Socialdemokratiet tilfreds med konklusioner – Venstre skuffet' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2024 FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger