Har vi virkelig råd til at afvise børnefamilier?

Har vi virkelig råd til at afvise børnefamilier?

20. marts 2025 - kl. 7:44 - af

Indlæg fra Lone Haugaard og Mette Hardam, Venstre:

 Nogle vil mene, at det handler om penge. At vi ikke har råd.

 Nogle vil mene, at det ikke er muligt. At vores regler ikke skal laves om.

 Atter vil nogle – onde tunge – påstå, at det handler om sognerådspolitik. At det er valgkamp.

Men uanset, hvordan man vender og drejer spørgsmålet om, hvorvidt det er rimeligt at afvise mindre søskende til børn i vores skoler med besked om, at de skal finde en anden skole, så står over alt andet: BOSÆTNING!

For hvis vi ikke behandler børnefamilier godt, hvordan skal vi så kunne ændre den katastrofale bosætningskurve, som Frederikshavn Kommune har?

Vi ligger i den absolutte bund i forhold til antallet af mennesker i den arbejdsdygtige alder – og ja, det er faktisk den aldersgruppe, som har børn i folkeskolen!

Hvis der er noget, som er afgørende for familier, så er det børnenes trivsel

For trivslen er det afgørende, at man er tryg i sin hverdag og ved, at når man begynder i børnehaven, kan man følges med sine venner i skole. Skolestart er i forvejen et kæmpe skridt for en purk på 6 år. At familien bliver tvunget til at dette skridt skal være ud af et kendt miljø og ind på en anden skole, end den hvor søskende går – uden vennerne og uden de gode overgange og samarbejder mellem skole og daginstitution – må alt andet lige være angstprovokerende.

Det kan vi ikke være bekendt på det menneskelige plan.

Andre steder i Danmark kan man godt finde ud af det; at garantere at søskende kan gå på samme skole.

 Fx i Købehavn Kommune Skriv op til skole og fritidsinstitution | Københavns Kommune

”Søskendegaranti

Der er indført søskendegaranti i Københavns Kommune. Det betyder, at du som forælder har krav på at få dit barn optaget på distriktsskolen eller på en anden skole, hvis barnet i forvejen har en søskende indmeldt der – også selvom I ikke bor i Københavns Kommune. Halvsøskende og sammenbragte børn har samme ret til søskendegaranti. Søskendegarantien gælder kun ved indskrivning til børnehaveklasse.”

I Frederikshavn Kommune tales der meget om, at ”tale kommunen op” og dele de gode historier. Vi er med på at fejre det, som kan fejres – men med den anden hånd bliver vi simpelt hen nødt til at løse det, der skal løses, så Frederikshavn Kommune ikke ender et sted, hvor vi tror, at vi kan leve af at fortælle hinanden, at det ser godt nok ud, det hele.

Koster det noget at oprette en ekstra klasse, som der er behov for i dette tilfælde? Ja, det gør det, men det koster mere, at vi fortsætter den kurs med et stadigt faldende antal unge og voksne. Vi skal investere for at kunne blive reelt attraktive og Venstre vil nu tage sagen op i byrådet, så hele byrådet må tage stilling til, om vi skal begynde at handle på at gøre kommunen attraktiv.

Det er nødvendigt at lytte til de borgere, som vi så gerne vil tiltrække og fastholde. Det gør de fx i Thisted Kommune Forældre gik til kamp mod skolestruktur – nu ser de ud til at få deres vilje | TV2 Nord, hvor de nu arbejder på at ændre et skoledistrikt, som ikke passer til forældrenes ønsker.

Slut med at lukke os om os selv. Lad os ikke være bange for inspiration udefra. Lad os også i handling vise at vi faktisk mener det med øget bosætning.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Har vi virkelig råd til at afvise børnefamilier?' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2024 FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger