
1250 flere forsvarsjob til Nordjylland
24. april 2025 - kl. 8:46 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Redaktionen har modtaget dette indlæg fra Venstre i Frederikshavn Kommune:
Venstres formand og forsvarsminister Troels Lund Poulsen kunne onsdag oplyse, at der frem mod 2033 forventes at blive oprettet 1250 flere forsvarsjob i Nordjylland.
De 1250 job svarer til ca 25% af alle de nye forsvarsjob i Danmark – det kan vi ikke være utilfredse med. Vi må håbe og kan vel egentlig også forvente, at en del af disse job lander i Frederikshavn Kommune.
Nu afventer vi så desuden at høre mere om muligheden for, at Skagen og Frederikshavn bliver en del af den nye flådeplan og dermed får styrket vores maritime industri. Det vil igen skabe nye arbejdspladser og understøtte bosætningen i kommunen.
I denne forbindelse har det været en fornøjelse at se, hvordan de andre nordjyske kommuner og regionsrådsformand Mads Duedahl (V) har støttet Frederikshavn Kommune i bestræbelserne på at få ordrerne på de nye skibe til vores del af landet.
Vi er klar til at bygge de nye skibe, men vi skal også være klar til at bygge videre på de gode relationer i Nordjylland.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af '1250 flere forsvarsjob til Nordjylland' til en bekendt