Ytringsfrihed er vigtigt – og det er reel dialog også

Ytringsfrihed er vigtigt – og det er reel dialog også

2. juni 2025 - kl. 6:54 - af

Af Socialdemokratiets byrådsgruppe i Frederikshavn Kommune:

Den 20. maj vedtog Folketinget enstemmigt en ny lov, der tydeligt slår fast, at offentligt ansatte i Danmark har en omfattende ytringsfrihed. Det er første gang, vi har en samlet og klar lovgivning på området og det bakker vi i Socialdemokratiet naturligvis op om. Ytringsfrihed er en grundsten i vores demokrati, og vi er glade for, at alle partier i Folketinget står sammen om det.

Alligevel blev vi i byrådssalen mødt af anklager om det modsatte. Her må vi ærligt sige: Det ligner valgkamp. Når man forsøger at fremstille Socialdemokratiet som et parti, der ikke lytter eller ikke respekterer ytringsfriheden – vel vidende at vi både bakker op om loven og ønsker reel forankring så flytter man debatten væk fra det, det egentlig handler om.

Det er ikke nogen hemmelighed, at vi har et flertal i byrådet. Det ansvar tager vi alvorligt – også i forhold til at sikre dialog og medinddragelse. Men det er ærgerligt, når flertallet gang på gang bliver brugt som retorisk løftestang til at antyde, at vi ikke lytter. Politik bør handle om substans – ikke om spin.

Derfor har vi i Socialdemokratiet valgt ikke at stemme for et forslag, der mere lignede en symbolsk markering end en reel indsats. I stedet foreslår vi noget konkret: At alle kommunens MED-udvalg tager den nye lov op til drøftelse, når den træder i kraft den 1. juli. Det er netop dér  i den daglige dialog mellem ledelse, medarbejdere og tillidsrepræsentanter at en åben og tillidsfuld kultur skal forankres. Ikke som direktiv fra byrådssalen, men gennem fælles ansvar.

Skulle en medarbejder alligevel føle sig utryg, findes der allerede en anonym whistleblowerordning, som alle ansatte har adgang til.

Ytringsfrihed er ikke bare en rettighed – det er noget, vi aktivt skal skabe rammerne for. Det gør vi bedst med klar lovgivning, tydelig vejledning og lokal dialog. Og det arbejde bakker vi i A-gruppen fuldt op om.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Ytringsfrihed er vigtigt – og det er reel dialog også' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2024 FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger