Ældreplejen, nu må de ældre også høres

Ældreplejen, nu må de ældre også høres

23. juli 2025 - kl. 7:28 - af

Som tidligere ansat i Frederikshavn Kommune og med mange fantastiske kollegaer, i alle områder af kommunen og i alle sektorer, så bliver man virkelig ked af at følge den hede debat der er om mangel på omsorg og værdig pleje, der findes i Frederikshavn Kommune.

Det er super godt, at der er dedikerede ildsjæle der tager teten på at tale de ældres sag. Ildsjæle der ved selvsyn og godt naboskab har set og hørt hvad der foregår. Stort cadeau for det og kæmpe respekt for at gøre det.

Vi hører om pårørende der fortæller hvor søgerligt det står til. Det er uden tvivl meget alvorligt når der kommer så mange indikationer og fortællinger frem.

Der må dog findes nogle ældre, der kan tale deres egen sag. De ældre skal høres og være synlige og ikke bare tales om, men med. En direkte debat mellem omsorgspersoner, myndighedspersoner og de ældre som ikke får den pleje de er tilkendt, og ikke får nok af samme, det må kunne etableres.

Ingen skal lide under at blive ældre. Vi skal alle vise omsorg, værdighed om omtanke for og med dem/os der har gjort vores samfund til det vi er kommet til i dag.

Vi har som voksne, ældre og erfarne borgere ret til at blive set og hørt, og ret til at få mulighed for at tale vores egen sag. Der må findes borgere der modtager pleje, som er i stand til at komme frem med hvad det er de udsættes for og hvad det er de ikke får.

Jeg ved godt, at langt størstedelen af dem der modtager omsorgspleje, måske ikke kan komme frem med hvad det er der sker omkring dem, men vi skal have respekt for, at der kan være ældre der kan tale deres egen sag.

I Frederikshavn Kommune er der dygtige, dedikerede medarbejdere der hver dag går på arbejdet for at yde omsorg, pleje og udvise nærvær, men som det også er skrevet, er deres arbejdsvilkår ikke optimale.

At give Frederikshavn Kommune skylden for at alt er noget skidt, det løser intet. Selvfølgelig skal de tage ansvar, og det er jeg så optimistisk at tro på, at de forsøger at gøre, alt det de kan.

Det skal frem til Christiansborg vi skal en ”tand højere op” i hierarkiet. Desværre er det ikke kun i Frederikshavn Kommune der er kæmpe udfordringer på dette område. Det er landspolitisk der skal ske et løft. Der er så mange lovkrav der skal opfyldes, servicerammen skal gøres langt mere smidig, men det er bare lige. Men gøres noget det skal der.

Desuden findes der jo et Ældreråd i Frederikshavn Kommune. De bør inddrages, for de om nogen er i stand til at tale med og om de ældres sag. Så lad os få deres syn på, hvad de mener der kan gøres.

Nu må der altså til at ske noget, debatten om den manglende omsorg og værdighed må da dræne de ansatte så de i den grad mister al arbejdslyst. De ansatte har krav på at få en værdig arbejdsdag med mod til mere og med ønske om at gøre en forskel for og med de ældre. Livet er kort og vi må alle forsøge at stå sammen om at gøre livet så værdigt som muligt for og med hinanden i alle livets faser.

Fortsat god sommer.

Lilly Pedersen

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Ældreplejen, nu må de ældre også høres' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2024 FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger