
To yngre mænd pågrebet – forsøgte at stjæle kobberkabler
20. august 2025 - kl. 6:07 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Lørdag den 16. august kl. 04 fik Nordjyllands Politi en anmeldelse om et muligt igangværende indbrud i et lager hos en virksomhed i Frederikshavn.
Det var virksomhedens vagtselskab, der slog alarm og adviserede virksomhedens ledelse, som herefter kontaktede politiet, fordi man på virksomhedens videoovervågning kunne se to personer i færd med at stjæle kobberkabler.
Vagtcentralen sendte straks en beredskabspatrulje til stedet, som var fremme få minutter senere. Betjentene afsøgte virksomhedens område og fik kontakt til to mænd på bagsiden af en bygning. De to mænd blev anholdt og sigtet for forsøg på indbrud, hvilket de begge erkendte.







Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'To yngre mænd pågrebet – forsøgte at stjæle kobberkabler' til en bekendt