
FCMR: Jens Nygaard
25. august 2025 - kl. 8:55 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
I rækken af podcastserien ”lær din lokale politiker at kende” som optakt til kommunalvalget i Frederikshavn Kommune, har jeg denne gang inviteret Jens Nygaard Johansen, der aktuelt er medlem af Frederikshavn Byråd for Danmarksdemokraterne, og som stiller op igen til kommende kommunalvalg til november 2025.
Jens Nygaard som han oftest kaldes, er vokset op på landet, i en tid uden mobil, internet og kun enkelte Tv-kanaler. Han ser tilbage på sin barndom med glæde.
Jens har haft så mange bolde i luften i sit voksenliv, at han ofte levede med 250 km/t, men da han pludselig så sig selv i en ambulance med startkabler på brystkassen og blå blink på vej til Aalborg, stod det pludselig klart for ham, hvor hurtigt livet kan slutte og hans prioriteter ændrede sig.
Vi skal høre lidt om hans baggrund, hans erhvervsmæssige valg, hans mange interesser, hans politiske løbebane, og hvilke livsværdier han i dag har som første prioritet.
Mandagsmagasinet 25. august kl. 18
For produktion Gitte Hansen
Du kan lytte til udsendelsen i radioen
Frederikshavn 106,6 MHz
Østervrå 103,5 MHz
Sæby 97,4 MHz
Podcast www.fcmr.dk







Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'FCMR: Jens Nygaard' til en bekendt