
Illustrationsfoto.
297 boligejere i Frederikshavn Kommune ….
30. juli 2026 - kl. 18:34 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
… har fået hjælp til at forebygge omfattende vandskader.
Det kan have store konsekvenser for boligejere, hvis der sker en skade på et vandrør i boligen.
Tal fra brancheorganisationen Forsikring & Pension viser, at der i 2024 blev registreret knap 175.000 skader som følge af lækager på skjulte rør og vandinstallationer. Samlet løber skadesomkostningerne op i knap to mia. kr.
For at hjælpe kunderne med at forebygge vandskader har forsikringskoncernen Alm. Brand Group uddelt 297 LeakBots til kunder i Frederikshavn Kommune.
LeakBot er en intelligent sensor, der kan opdage skjulte lækager på boligens vandinstallationer, før de udvikler sig til omfattende og dyre skader.
Mange boliger fra 1960’erne og 1970’erne kan være udfordret af ældre og skjulte vandrør, som med tiden kan blive utætte.
“Vores rolle som forsikringsselskab handler ikke kun om at hjælpe kunderne, når skaden er sket, men i lige så høj grad om at rådgive dem i at forebygge skader. Vandskader kan have alvorlige konsekvenser med omfattende reparationsudgifter, risiko for skimmelsvamp og råd samt i nogle tilfælde behov for langvarig genhusning. Forebyggelse er derfor en helt central del af vores indsats ud mod kunderne,” siger Kim Bai Wadstrøm, koncerndirektør for Privat i Alm. Brand Group.
På landsplan har Alm. Brand Group uddelt over 10.000 LeakBots til kunder. I Frederikshavn Kommune har 297 kunder allerede fået installeret løsningen, som hjælper med at opdage skjulte lækager, før de udvikler sig til omfattende og dyre vandskader.
“Vores erfaringer med LeakBot viser et stort potentiale, der ikke blot skaber værdi for vores kunder, men også bidrager til at forebygge skader og reducere omkostninger. Vi har en klar ambition om at styrke kundeoplevelsen ved at tilbyde smarte løsninger, som LeakBot, der gør det nemt at forebygge,” siger Kim Bai Wadstrøm.
De 10.000 LeakBots er gjort mulig med økonomisk støtte af Alm. Brand Foreningen 1792, der er hovedejer af Alm. Brand Group og har 800.000 medlemmer, som alle er kunder i forsikringskoncernen samt af Østifterne, der støtter projekter med særligt fokus på trivsel og aktiviteter indenfor skadeforebyggelse.
Fakta
- 297 kunder i Frederikshavn Kommune har fået en LeakBot
- På landsplan er der uddelt over 10.000 LeakBots til kunder
- Der blev registreret knap 175.000 vandskader relateret til skjulte rør og vandinstallationer i 2024. Samlede skadesomkostninger ca. to mia. kr.
Lokale tal
- Sæby: 84
- Dybvad: 4
- Østervrå: 6
- Frederikshavn: 132
- Strandby: 13
- Jerup: 4
- Ålbæk: 10
- Skagen: 44
Alm. Brand Group er en af Danmarks største forsikringskoncerner med 800.000 kunder. Vi består af fire brands Alm. Brand, Codan, Privatsikring og Erhvervssikring.
Sammen har vi flere hundrede års erfaring med at tage vare på danskerne og deres behov for at være godt og ordentligt forsikrede, og vi leverer forsikringer til privatkunder, landbrug og virksomheder i alle størrelser.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.



 (300 × 250px).gif)



Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af '297 boligejere i Frederikshavn Kommune ….' til en bekendt