Illustration.

En time ekstra under dynen

24. oktober 2026 - kl. 8:21 - af Michael Egelund (WebRedaktør)

I nat skal vi igen stille urene tilbage. Nogle glæder sig til en ekstra times søvn, mens andre helst så, at vi helt slap for at skifte mellem sommer- og vintertid.

Helt konkret betyder det, at når klokken bliver 03.00, skal den stilles tilbage til 02.00. Dermed får vi en ekstra time i døgnet – i hvert fald på papiret. For nogle betyder det en tiltrængt time mere under dynen, mens andre næppe bemærker den store forskel.

Der er dog én ting, der er værd at huske: Skiftet sker midt om natten, så man behøver ikke nødvendigvis at stå op for at stille uret. De fleste kan roligt blive liggende og vente til morgenstunden. Mange mobiltelefoner, computere og andre digitale enheder klarer nemlig ændringen helt automatisk. Det er især de gammeldags ure, vægure og visse armbåndsure, der kræver en hjælpende hånd.

En lysere morgen – men mørkere eftermiddag

En af de største fordele ved at gå tilbage til normaltid er, at morgenerne bliver lysere. Det kan især være rart for børn, der skal i skole, og voksne, der skal tidligt på arbejde. Det føles ofte lidt lettere at komme ud ad døren, når det ikke længere er helt mørkt udenfor.

Til gengæld bliver det tidligere mørkt om eftermiddagen. Det kan mærkes, når arbejdsdagen slutter, og mange oplever, at dagslyset hurtigt forsvinder. For dem, der holder af en gåtur efter arbejde eller gerne vil nyde de sidste solstråler i haven, kan overgangen være lidt trist.

Hvorfor skifter vi egentlig stadig?

Ordningen med sommer- og vintertid har blandt andet været begrundet i ønsket om at udnytte dagslyset bedre og flytte flere lyse timer til de tidspunkter, hvor folk er vågne og aktive. Men i dag er der delte meninger om, hvor stor en fordel ordningen egentlig giver.

Tilhængerne peger på de lange, lyse sommeraftener, hvor der er bedre mulighed for at grille, dyrke sport, arbejde i haven eller tage på udflugt efter arbejde. De mener også, at det er praktisk at have mere dagslys om aftenen i sommerhalvåret.

Modstanderne mener derimod, at det tilbagevendende urskift skaber unødvendigt besvær. Kroppen skal vænne sig til en ny rytme, og nogle oplever i dagene efter skiftet, at de er mere trætte eller har sværere ved at falde i søvn. Andre stiller spørgsmål ved, om gevinsten ved at flytte rundt på klokkeslættet i det hele taget står mål med ulemperne.

Skal vi beholde ordningen?

Debatten om at afskaffe skiftet mellem sommer- og vintertid har i flere år været oppe at vende i Europa. Et af de store spørgsmål er, om man i så fald skal beholde sommertiden hele året eller gå over til normaltid året rundt. De to løsninger vil nemlig give forskellige forhold for dagslyset om morgenen og aftenen.

Indtil der eventuelt bliver truffet en fælles beslutning om at ændre ordningen, må vi dog fortsat finde os i at stille urene frem og tilbage to gange om året.

Så når vi går i seng lørdag i aften, kan vi glæde os over, at søndagen byder på en ekstra time. Og hvis man glemmer at stille det gamle vægur tilbage, er der heldigvis gode chancer for, at man opdager det, når man sammenligner med telefonen næste morgen.

Én ting er sikkert: Om man er tilhænger eller modstander af ordningen, bliver vinteren ikke mindre mørk af, at vi stiller uret tilbage. Men vi får trods alt lidt mere dagslys at vågne op til.