Nacos Marine flytter ind ved Skiold Sæby

Nacos Marine flytter ind ved Skiold Sæby

12. november 2026 - kl. 15:16 - af

“Vi udvider i det nordlige Danmark.”

Sådan lyder det på Likedin fra NACOS Lyngsø Marine, der kundgør, at virksomheden åbner nyt kontor i Sæby i bygningen i udkanten af Sæby, hvor Skiold har sin placering.

“Denne udvidelse markerer et vigtigt skridt i at styrke vores lokale tilstedeværelse og bringe vores team tættere på vigtige maritime partnere, skibsværfter og kunder i det nordlige Danmark med store havne inden for en times rækkevidde,” hedder det i en meddelelse fra Nacos Lyngsø Marine.

Virksomheden peger på, at Nordjylland har en rig maritim arv og en blomstrende maritim industri.
Med etablering af en lokal tilstedeværelse i regionen vil det blive muligt at forbedre lokale service- og støttekapaciteter og levere maritime automatiserings- og navigationsløsninger mere effektivt. Desuden kan der opbygges stærkere relationer med regionale branchepartnere, ligesom der kan leveres automatiseringssystemer fra nyt værksted for at støtte lokale projekter.
Virksomheden oplyser, at den sigter mod at udvide det lokale team i Sæby med omkring 10 medarbejdere inden for relativ kort tid, hvilket dækker service, ingeniørarbejde, salg og reservedele.
I forbindelse med indflytningen sender Nacos Lyngsø Marine en særlig tak til Skiold group i Sæby samt kolleger for deres støtte og hårde arbejde med at gøre udvidelsen mulig.
Af en tidligere pressemeddelelse fremgår det, at Nacos Lyngsø Marine A/S med en ny ejerstruktur fra 2025 vil bygge videre på virksomhedens mangeårige erfaring og markante position i den globale industri.
Dette vil gælde i forhold til at sikre moderne skibes drift, sikkerhed og cybersikkerhed med nogle af verdens mest avancerede automations- og navigationssystemer. Virksomheden fortsætter sit engagement inden for maritim markedsføring.
Nacos Lyngsø Marine er en toneangivende aktør inden for digital udvikling ved skibes sejlads og er især på forkant med den stigende betydning af cybersikkerhed i den maritime sektor.

Tekst: Per Rye

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Nacos Marine flytter ind ved Skiold Sæby' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2024 FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger