
35 procent i Frederikshavn Kommune er 60 Är eller derover
5. oktober 2020 - kl. 7:11 - af Michael Egelund (WebRedaktĂžr)
Flere stÄr overfor pensionsalderen:
Rekordmange borgere i Frederikshavn Kommune har allerede trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet eller nĂŠrmer sig den pensionsmodne alder, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Det er sĂ„ledes hĂžjaktuelt for rigtig mange frederikshavnere at lĂŠgge en plan for, hvordan man forbruger sin opsparede formue til pensionsalderen bedst muligt. I den forbindelse kommer Nordjyske Bank her med fem gode rĂ„d.Â
35 procent af befolkningen i Frederikshavn Kommune er 60 Är eller derover, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Antallet er rekordmange siden statistikkens start i 2008, og det vil sige, at flere frederikshavnere sÄledes ogsÄ enten stÄr overfor at skulle pÄ pension inden lÊnge eller allerede er gÄet pÄ pension, og det stiller krav til den Þkonomiske planlÊgning.
I takt med at ĂŠldres formue er stigende, og at en gennemsnitlig person over 60 Ă„r har en formue pĂ„ hele 2,5 millioner kroner, ifĂžlge tal fra Danmarks Statistik, er der nemlig langt flere opsparede midler, man har at bruge i den sidste del af levetiden. Og her er det langt fra ligegyldigt, hvordan man griber det an: Â
– De ĂŠldre generationer har i dag flere penge mellem hĂŠnderne end tidligere. Helt konkret er den gennemsnitlige formue for danskere over 60 Ă„r vokset med 13 procent de seneste fem Ă„r, og det giver helt nye muligheder i forhold til at optimere formuen og pĂ„ den mĂ„de forsĂžde pensionisttilvĂŠrelsen yderligere. Herunder har mange danskere nemlig ogsĂ„ forskellige formuetyper stĂ„ende, sĂ„som aktier, bolig, pensionsordninger og mĂ„ske et fritidshus, der hver isĂŠr er underlagt forskellige skatteregler, og det er langt fra ligegyldigt, hvilke midler man fĂžrst tager i brug, nĂ„r man gĂ„r pĂ„ pension, forklarer afdelingsdirektĂžr hos Nordjyske Bank i Skagen, Mads Andersen.
Han kommer her med sine fem bedste rÄd til en nedsparingsplan, sÄ du fÄr mest muligt ud af din samlede formue, nÄr du stÄr overfor pensionsalderen:
- AfdĂŠk dine behov
Mange vil gerne bruge pensionisttilvĂŠrelsen til at rejse verden rundt, mens andre drĂžmmer om at kĂžbe et sommerhus, en autocamper eller noget helt tredje. For at kunne finansiere ens pensionsdrĂžmme kan det derfor vĂŠre en god ide at afdĂŠkke sine behov, inden man begynder at udarbejde en nedsparingsplan:Â
– Det er vigtigt, at man pĂ„ forhĂ„nd forholder sig til, hvordan man Ăžnsker at leve i den tredje alder, da det har stor betydning for, hvordan man skal bruge sine penge i de kommende Ă„r. Her kan det vĂŠre en stor fordel fĂžrst at fĂ„ styr pĂ„ de faste udgifter som eksempelvis husleje, varmeforbrug, elforbrug og forsikring.
Et godt overblik over ens udgifter er nemlig grundstenen i et godt Ăžkonomisk fundament, og det kan give et bedre indblik i, hvilken levestandard man kan forvente, og om der potentielt kan vĂŠre plads til udskejelser de kommende Ă„r, sĂ„som en ny campingvogn eller en rejse for hele familien, forklarer Mads Andersen.Â
- FÄ styr pÄ skattereglerne
Der findes et hav af skatteregler herhjemme, som ofte kan virke uoverskuelige. NÄr det kommer til nedsparingsplaner, er det derfor vigtigt, at man skattemÊssigt gÞr tingene pÄ den rigtige mÄde og i den rigtige rÊkkefÞlge, sÄ man blandt andet ogsÄ fÄr det optimale ud af efterlÞnnen og folkepensionen:
– Der er forskellige skatteregler for de mange typer af formuer, der findes. Penge i virksomheden beskattes eksempelvis forskelligt fra ens private formue, mens skat pĂ„ pensionsopsparingen er noget helt tredje. Den lĂžbende skattebetaling pĂ„ indkomst og afkast har sĂ„ledes stor betydning for formuens fortsatte udvikling, og her kan det vĂŠre en god idĂ© at udarbejde et formueoverblik sammen med sin bank. PĂ„ den mĂ„de kan man danne sig et overblik over, hvilke skatteregler der gĂžr sig gĂŠldende for de enkelte formuetyper og sĂ„ledes sikre sig, at man Ăžkonomisk set bruger pengene i den mest fordelagtige rĂŠkkefĂžlge.Â
- Brug pengene i den rigtige rĂŠkkefĂžlgeÂ
IfÞlge Mads Andersen bÞr man som udgangspunkt bruge sin almindelige opsparing fÞrst, hvor skatten pÄ det lÞbende afkast typisk er stÞrst. Derudover er det en fordel at starte de livsvarige pensioner hurtigst muligt:
– Herefter kan man med fordel starte sin ratepension, sĂ„ de samlede pensionsindkomster nĂ„r op til den grĂŠnse, der lige netop ikke giver modregning i folkepensionens pensionstillĂŠg. Hvis det bliver nĂždvendigt med en stĂžrre rateudbetaling, sĂ„ sĂžrg for, at modregningen i pensionstillĂŠgget bliver sĂ„ lille som overhovedet muligt, forklarer han og fortsĂŠtter:
– Efter de frie midler, livsvarige pensioner og ratepensioner, op til grĂŠnsen for modregning i folkepensionens tillĂŠg, kan man med fordel tage hul pĂ„ kapitalpensionen eller aldersopsparingen, hvis man har sĂ„dan en. PĂ„ den mĂ„de skubbes de Ăžvrige ratepensionsmidler lĂŠngst muligt frem i tiden. Hvis pensionsformuen gemt i ratepensioner og livsvarige pensioner fĂ„r en stĂžrrelse, sĂ„ de lĂžbende pensionsindkomster bliver meget store, giver det rigtig god mening at reducere topskatten mest muligt.Â
- LĂŠg en investeringsstrategi
NÄr nedsparingsplanen er udarbejdet, og man har fastlagt rÊkkefÞlgen for, hvornÄr de forskellige formuetyper skal bruges, kan man med fordel lave en investeringsstrategi, lyder rÄdet fra Mads Andersen:
– Nedsparingsplanen giver et godt overblik over tidshorisonten pĂ„ de forskellige formuetyper, og det er vigtigt at fĂ„ pĂ„ plads, da den sammen med risikovilligheden er afgĂžrende faktorer, nĂ„r der investeres. Er der styr pĂ„ de to ting, har man sĂ„ledes gode muligheder for at sikre sig det optimale afkast af sin formue.Â
- PlanlĂŠg generationsskiftet
IfÞlge Mads Andersen er det ikke alle pensionister, der nÄr at bruge hele formuen. Vil man derfor videregive den pÄ de mest lempelige betingelser, er det en god ide at inddrage arveplanlÊgning som et led i planen:
– Mange vĂŠlger at give deres arvinger et Ă„rligt arveforskud pĂ„ op til 67.100 kroner for dermed at reducere arveafgiften. Hver ĂŠgtefĂŠlle kan give 67.100 kr. til bĂ„de bĂžrn, bĂžrnebĂžrn og oldebĂžrn. Og her kan det vĂŠre en god ide at overveje, hvilken del af formuen forskuddet skal trĂŠkkes fra. OgsĂ„ her er tommelfingerreglen som oftest, at man til at begynde med bruger de midler, som giver det laveste afkast efter skat, fortĂŠller han.
Han pÄpeger samtidig, at man med fordel ogsÄ kan vÊre opmÊrksom pÄ om den formue, man ikke selv fÄr brugt, lander det rigtige sted. Hvis der ikke er lavet et testamente, bestemmer den til enhver tid gÊldende arvelov nemlig, hvor formuen ryger hen.
– Ved at fĂ„ lavet et testamente bestemmer man selv i stor udstrĂŠkning, hvor den resterende del af ens formue havner. I den forbindelse bĂžr man vĂŠre opmĂŠrksom pĂ„, at arveloven eller et eventuelt testamente alene bestemmer, hvor formuen fra dĂždsboet lander, men den styrer derimod ikke, hvor den efterladte pensionsformue skal hen. Faktisk gĂ„r pensionsordningerne helt uden om boet og direkte til den eller de personer, man har begunstiget i sin pensionsordning. Den del af formuen bliver sĂ„ledes ikke fanget af arveloven eller et testamente, og det er derfor vigtigt ogsĂ„ at have styr pĂ„, om man har de rigtige personer begunstiget pĂ„ sine pensionsordninger, slutter han.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af '35 procent i Frederikshavn Kommune er 60 Är eller derover' til en bekendt