35 procent i Frederikshavn Kommune er 60 år eller derover

5. oktober 2020 - kl. 7:11 - af Michael Egelund (WebRedaktør)

Flere står overfor pensionsalderen:

Rekordmange borgere i Frederikshavn Kommune har allerede trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet eller nærmer sig den pensionsmodne alder, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Det er således højaktuelt for rigtig mange frederikshavnere at lægge en plan for, hvordan man forbruger sin opsparede formue til pensionsalderen bedst muligt. I den forbindelse kommer Nordjyske Bank her med fem gode råd. 

35 procent af befolkningen i Frederikshavn Kommune er 60 år eller derover, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Antallet er rekordmange siden statistikkens start i 2008, og det vil sige, at flere frederikshavnere således også enten står overfor at skulle på pension inden længe eller allerede er gået på pension, og det stiller krav til den økonomiske planlægning.

I takt med at ældres formue er stigende, og at en gennemsnitlig person over 60 år har en formue på hele 2,5 millioner kroner, ifølge tal fra Danmarks Statistik, er der nemlig langt flere opsparede midler, man har at bruge i den sidste del af levetiden. Og her er det langt fra ligegyldigt, hvordan man griber det an:  

– De ældre generationer har i dag flere penge mellem hænderne end tidligere. Helt konkret er den gennemsnitlige formue for danskere over 60 år vokset med 13 procent de seneste fem år, og det giver helt nye muligheder i forhold til at optimere formuen og på den måde forsøde pensionisttilværelsen yderligere. Herunder har mange danskere nemlig også forskellige formuetyper stående, såsom aktier, bolig, pensionsordninger og måske et fritidshus, der hver især er underlagt forskellige skatteregler, og det er langt fra ligegyldigt, hvilke midler man først tager i brug, når man går på pension, forklarer afdelingsdirektør hos Nordjyske Bank i Skagen, Mads Andersen.

Han kommer her med sine fem bedste råd til en nedsparingsplan, så du får mest muligt ud af din samlede formue, når du står overfor pensionsalderen:

1. Afdæk dine behov

Mange vil gerne bruge pensionisttilværelsen til at rejse verden rundt, mens andre drømmer om at købe et sommerhus, en autocamper eller noget helt tredje. For at kunne finansiere ens pensionsdrømme kan det derfor være en god ide at afdække sine behov, inden man begynder at udarbejde en nedsparingsplan: 

– Det er vigtigt, at man på forhånd forholder sig til, hvordan man ønsker at leve i den tredje alder, da det har stor betydning for, hvordan man skal bruge sine penge i de kommende år. Her kan det være en stor fordel først at få styr på de faste udgifter som eksempelvis husleje, varmeforbrug, elforbrug og forsikring.
Et godt overblik over ens udgifter er nemlig grundstenen i et godt økonomisk fundament, og det kan give et bedre indblik i, hvilken levestandard man kan forvente, og om der potentielt kan være plads til udskejelser de kommende år, såsom en ny campingvogn eller en rejse for hele familien, forklarer Mads Andersen. 

2. Få styr på skattereglerne

Der findes et hav af skatteregler herhjemme, som ofte kan virke uoverskuelige. Når det kommer til nedsparingsplaner, er det derfor vigtigt, at man skattemæssigt gør tingene på den rigtige måde og i den rigtige rækkefølge, så man blandt andet også får det optimale ud af efterlønnen og folkepensionen:

– Der er forskellige skatteregler for de mange typer af formuer, der findes. Penge i virksomheden beskattes eksempelvis forskelligt fra ens private formue, mens skat på pensionsopsparingen er noget helt tredje. Den løbende skattebetaling på indkomst og afkast har således stor betydning for formuens fortsatte udvikling, og her kan det være en god idé at udarbejde et formueoverblik sammen med sin bank. På den måde kan man danne sig et overblik over, hvilke skatteregler der gør sig gældende for de enkelte formuetyper og således sikre sig, at man økonomisk set bruger pengene i den mest fordelagtige rækkefølge. 

3. Brug pengene i den rigtige rækkefølge 

Ifølge Mads Andersen bør man som udgangspunkt bruge sin almindelige opsparing først, hvor skatten på det løbende afkast typisk er størst. Derudover er det en fordel at starte de livsvarige pensioner hurtigst muligt:

– Herefter kan man med fordel starte sin ratepension, så de samlede pensionsindkomster når op til den grænse, der lige netop ikke giver modregning i folkepensionens pensionstillæg. Hvis det bliver nødvendigt med en større rateudbetaling, så sørg for, at modregningen i pensionstillægget bliver så lille som overhovedet muligt, forklarer han og fortsætter:

– Efter de frie midler, livsvarige pensioner og ratepensioner, op til grænsen for modregning i folkepensionens tillæg, kan man med fordel tage hul på kapitalpensionen eller aldersopsparingen, hvis man har sådan en. På den måde skubbes de øvrige ratepensionsmidler længst muligt frem i tiden. Hvis pensionsformuen gemt i ratepensioner og livsvarige pensioner får en størrelse, så de løbende pensionsindkomster bliver meget store, giver det rigtig god mening at reducere topskatten mest muligt. 

4. Læg en investeringsstrategi

Når nedsparingsplanen er udarbejdet, og man har fastlagt rækkefølgen for, hvornår de forskellige formuetyper skal bruges, kan man med fordel lave en investeringsstrategi, lyder rådet fra Mads Andersen:

– Nedsparingsplanen giver et godt overblik over tidshorisonten på de forskellige formuetyper, og det er vigtigt at få på plads, da den sammen med risikovilligheden er afgørende faktorer, når der investeres. Er der styr på de to ting, har man således gode muligheder for at sikre sig det optimale afkast af sin formue. 

5. Planlæg generationsskiftet

Ifølge Mads Andersen er det ikke alle pensionister, der når at bruge hele formuen. Vil man derfor videregive den på de mest lempelige betingelser, er det en god ide at inddrage arveplanlægning som et led i planen:

– Mange vælger at give deres arvinger et årligt arveforskud på op til 67.100 kroner for dermed at reducere arveafgiften. Hver ægtefælle kan give 67.100 kr. til både børn, børnebørn og oldebørn. Og her kan det være en god ide at overveje, hvilken del af formuen forskuddet skal trækkes fra. Også her er tommelfingerreglen som oftest, at man til at begynde med bruger de midler, som giver det laveste afkast efter skat, fortæller han.

Han påpeger samtidig, at man med fordel også kan være opmærksom på om den formue, man ikke selv får brugt, lander det rigtige sted. Hvis der ikke er lavet et testamente, bestemmer den til enhver tid gældende arvelov nemlig, hvor formuen ryger hen.

– Ved at få lavet et testamente bestemmer man selv i stor udstrækning, hvor den resterende del af ens formue havner. I den forbindelse bør man være opmærksom på, at arveloven eller et eventuelt testamente alene bestemmer, hvor formuen fra dødsboet lander, men den styrer derimod ikke, hvor den efterladte pensionsformue skal hen. Faktisk går pensionsordningerne helt uden om boet og direkte til den eller de personer, man har begunstiget i sin pensionsordning. Den del af formuen bliver således ikke fanget af arveloven eller et testamente, og det er derfor vigtigt også at have styr på, om man har de rigtige personer begunstiget på sine pensionsordninger, slutter han.