Mange nordjyske minkavlere ramt af Covid-19

Mange nordjyske minkavlere ramt af Covid-19

3. december 2020 - kl. 20:04 - af

Minkavl er forbundet med den største erhvervsmæssige risiko for smitte med Covid-19 blandt forskellige brancher. Omkring 29% af alle minkejere i Region Nordjylland har I UGE 47 (15.-22. november) været smittet. Tilsvarende lå smittetallet for minkavlere i Midtjylland på 17-18 % og i Sydjylland ca. 9 %.

Minkavlere har således en væsentlig større risiko for Covid-19-smitte end andre brancher, fremgår det af et nyt talmateriale fra Statens Serum Institut.

Blandt de forskellige brancher er minkejere og personer med bopæl på minkfarme den branche og befolkningsgruppe, hvor forekomsten af smitte med Covid-19 er størst.

Ansatte på hospitaler er også i større risiko for smitte end den øvrige befolkning – om end i væsentlig mindre grad end minkavlere. Det kan bl.a. hænge sammen med, at mange hospitalsansatte har kontakt med smittede patienter.

Blandt ansatte på landets hospitaler var 3,4 % bekræftet smittet med Covid-19 i uge 47. Til sammenligning var det cirka 2,8 % i hotel- og restaurationsbranchen, mens det var ca. 1,2% blandt hele befolkningen.

”Opgørelsen understreger, at minkejere har været massivt eksponeret for smitte i kraft af deres arbejde. Det er vores erfaring, at smittede minkbesætninger først opdages sent i smitteforløbet. Derfor er skaden som regel sket i forhold til, at minkene har givet smitten videre, når smitten på farmen opdages. Det betyder også at det har været svært at forebygge spredning til det øvrige samfund.” udtaler afdelingschef og overlæge på Statens Serum Institut, Tyra Grove Krause. 

(Kilde: Statens Serum Institut)

Tekst: Per Rye

 

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Mange nordjyske minkavlere ramt af Covid-19' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2022 FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER