Sammenhold er vigtigere end nogensinde før for erhvervslivet

Kommende filialdirektør, Brian Sleimann Thomsen.

Sammenhold er vigtigere end nogensinde før for erhvervslivet

27. marts 2021 - kl. 6:52 - af

Nordjysk erhvervsliv har generelt været dygtige til at omstille sig hurtigt. Omstilling og sammenhold er vigtigere end nogensinde, så genåbningen lykkes og niveauet kan komme tilbage til normalen før corona. 

Frederikshavns Kommunes borgmester, Birgit S. Hansen, er vant til at fortælle hurtigt, omfangsrigt og længe om kommunens erhvervsliv. Hun fremhæver erhvervslivets ildhu, ihærdighed og engagement og kommunens samarbejde for at finde fælles fodslag til gavn for alle.

Erhvervsmæssige frø og spirer
Og lige nu går det særligt stærkt, da genåbningen er i gang, men ligesom i de landsdækkende kampagner appellerer til os mennesker at passe på hinanden, så har borgmesteren også en generel appel til erhvervslivet:

”Her og nu er det vigtigt, at vi og erhvervslivet står sammen, så genåbningen kører som planlagt og ikke kommer til at rulle baglæns – både for dem med store ar i ordrebogen og dem, som har gang i ordrebøgerne,” siger Birgit S. Hansen, der slår fast, at intet kommer af sig selv på vores kanter. Hun fortsætter:

”Som produktionsdanmark bliver vi straks ramt, når der er kriser i luften, men heldigvis er erhvervene skarpe og hurtige til at omstille sig, når det er nødvendigt. Derfor er det glædeligt, at der er erhvervsmæssige frø og spirer i gang,” siger borgmester Birgit S. Hansen, der samtidig slår fast, at kommunen har en tæt dialog med de virksomheder, der har oplevet tab og fald i omsætningen under corona-krisen.

Ifølge Birgit S. Hansen, er det nordjyske erhvervsliv meget dygtigt til at omstille sig og tænke langsigtet og bæredygtigt, samtidigt med, at det giver vækst og arbejdspladser.

Birgit S. Hansen nævner i flæng Skagen Salmon, der er i gang med miljørigtige lakse-opdræt på land med recycling af affaldsstoffer og overskudsvarme. Jobi-Værft i Strandby, der er blevet et nybygningsværft og som har fået fem nybygningsordrer på fiskefartøjer, hvilket indirekte har betydet mindst 75 nye fuldtidsjobs til underleverandører og andre, og så er der Sydbank, Danmarks Erhvervsbank, der har valgt at åbne en filial i Frederikshavn.

Sønderjyske relationer i nord – med samme værdier
At Sydbank, som Danmarks tredjestørste erhvervsbank med hovedsæde i Aabenraa, trodser den generelle tendens i banksektoren med filiallukninger og nu slår dørene op til en ny filial i Frederikshavn med både erhverv- og privatkundeafdeling, giver nogle hævede øjenbryn her og der – også internt i banksektoren. 

”Vi har længe flirtet med tanken om at komme tættere på vores kunder her i Nordjylland. Og det er ikke tilfældigt, at det lige blev i Frederikshavn. Dels er potentialet i Frederikshavn Kommune stort, og dels har erhvervslivet her lige præcis det miks af små- og mellemstore virksomheder, hvor vi som lokal relationsbank har masser af finansielle muskler og kompetencer – og samtidig ønsker et nærvær med nordjyderne. For med et tæt samarbejde og mulighed for en god dialog, så kommer der også hurtigere gang i forretningerne på begge sider af skrivebordet,” fortæller den kommende filialdirektør, Brian Sleimann Thomsen.

Selvom Sydbanks historie udspringer fra Sønderjylland, så mener Brian Sleimann Thomsen, at der værdimæssigt og kulturelt er mange lighedspunkter med nordjyderne.

”Sydbank er en stærk og selvstændig landsdækkende bank for dem, der sætter pris på professionel rådgivning, gammeldags nærvær og nye digitale løsninger. Vi går op i at kende vores kunder og at rådgive i øjenhøjde – med godt købmandskab i ryggen. Jeg tror, at mange her i Sæby, Skagen og Frederikshavn kan genkende deres egne værdier i Sydbanks – også selvom ikke alle i Sydbank taler med nordjysk dialekt”, griner Brian Sleimann Thomsen, der selv er født og opvokset i Frederikshavn.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Sammenhold er vigtigere end nogensinde før for erhvervslivet' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2024 FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger