Den lokalpolitiske sommerferie er ved at slutte

Den lokalpolitiske sommerferie er ved at slutte

8. august 2021 - kl. 6:56 - af

Kommunalpolitikernes sommerferie på den politiske arena er ved at ebbe ud. Allerede i morgen, mandag den 9. august, holdes de første af efterårets udvalgsmøder.

Teknisk Udvalg og Sundhedsudvalget lægger for netop den 9. august. Formænd for disse to udvalg er henholdsvis Karsten Thomsen (A) og Christina Lykke Eriksen (F).

Tirsdag den 10. august følger yderligere to udvalgsmøder. Først er det medlemmerne af Plan- og Miljøudvalget, som mødes med Peter Sørensen (V) for bordenden som formand. Samme aften mødes Kultur- og Fritidsudvalget, hvor Mette Hardam (V) er formand.

Arbejdsmarkedsudvalget er klar til første efterårsmøde torsdag den 12. august; her er John Karlsson (A) formand, og tirsdag den 17. august er der politiske debatter på programmet i Børne- og Ungdomsudvalget med Anders Brandt Sørensen (A) som formand.

Onsdag den 18. august er der møde i Socialudvalget, hvor Ole Rørbæk Jensen (A) er formand. Samme dag er der også møde i Økonomiudvalget, hvor borgmester Birgit S. Hansen (A) er ”født” formand.

Endelig sluttes august måned af med byrådsmøde onsdag den 25. august om aftenen, og naturligvis er det med borgmesteren som leder.

Avisen vil selvfølgelig følge punkter på dagsordenerne, efterhånden som disse bliver offentliggjort.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Den lokalpolitiske sommerferie er ved at slutte' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2024 FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger