
Borgmesteren: Kommunens Ăžkonomiske tilstand
23. august 2021 - kl. 7:48 - af Michael Egelund (WebRedaktĂžr)
At have styr pÄ pengene bliver aldrig gammeldags.
Det lyder kedeligt, men det er langt at foretrĂŠkke.
Inden vi, i valgkamp og til budgetlĂŠgning, lover guld og grĂžnne skove, kommer her information om kommunens Ăžkonomi.
Det er den tid pÄ Äret, hvor byrÄdet skal lave budget for nÊste Är.
Inden jeg kommer til nĂŠste Ă„rs muligheder og udfordringer i forhold til pengene, sĂ„ skal det nĂŠvnes, at den sidste store budgetopfĂžlgning i Ă„r viser, at vi har styr pĂ„ Ăžkonomien. Alle ved, at vi ikke er rige, men vi har ikke store Ăžkonomiske trusler, vi ikke har taget hĂžjde for.Â
Budget 2022
Vores budget i kommunen er for Är 2022 pÄ 4,2 mia. kr..
Vi lÊgger budget ud fra nogle Þkonomiske nÞgletal. Dem indfÞrte vi for nogle Är tilbage som Þkonomisk styringsredskab.
Langt de fleste af kommunens penge er bundet i lĂžnninger: dagplejere, pĂŠdagoger, lĂŠrere, social-og sundhedsassistenter, administrative ansatte osv..
Vi har nogle âlĂžseâ penge at udvide med til nĂŠste Ă„rs drift af kommunen. Der er ca. 16 mio. kr., vi kan udvide med som faste udgifter fremover, og sĂ„ er der det, vi kalder engangspenge. Engangspenge er nogle penge, vi kan se, vi har nĂŠste Ă„r, men ikke kan regne med at have Ă„rerne frem. Det kan vĂŠre nogle puljer, vi fĂ„r fra staten. Vi har tidligere kĂžbt skolemĂžbler, renoveret legepladser, kĂžbt mere asfalt til cykelstier og veje for engangspenge.
Der er til nĂŠste Ă„r ca. 25 mio. i engangspenge.Â
Vi lÊgger ogsÄ afdrag pÄ gÊld ind. Det er godt, at vi endelig kom i gang med at afdrage mere end, vi lÄner. Vi kan ikke efterlade regningen til fremtidige generationer.
Stabil og sikker drift er absolut nĂždvendig. Vi har tidligere vĂŠret der, hvor der ikke var politisk styring af Ăžkonomien, og det kan ikke anbefales. Det giver alt for mange usikkerheder og âhoppen fra tue til tueâ.
Vi har mange steder, hvor vi gerne vil gĂžre det lidt bedre. Det ved vi vist alle.
Arbejdet med at lave nÊste Ärs budget foregÄr pÄ den mÄde (kort fortalt), at vi politikere fÄr de tÞrre tal lagt pÄ bordet af administrationen. Der fremgÄr det, hvad der er bundet udgifter til lÞnninger, lovbestemte opgaver, drift af bygninger osv..
Og sĂ„ fremgĂ„r det ogsĂ„, hvad der i budgetlĂŠgninger er for politikerne direkte at prioritere over.Â
Jeg kalder partierne ind til forhandlinger om, hvad der politisk Ăžnskes prioriteret.
Det budget Är vi er i gang med, ja der er budgettet lavet af et enigt byrÄd. Det handler om at lytte og samle. NÄr hele byrÄdet er med i det vedtagne budget, er der selvsagt stÞrst politisk opbakning, og det betyder, at kommunen bÄde i vores service overfor borgere og erhverv, som administration og udadtil kan arbejde stÞdt og roligt med de opgaver, vi har som kommune, og ikke vÊre forhindret af alt for mange snubletrÄde og politisk mudder.
Er der plads til uenighed og forskellige synspunkter? Ja da! Og de forskelligheder fremgĂ„r tydeligt i et valgĂ„r, og nĂ„r vi lĂŠgger budget. Kunsten er at fĂ„ egne mĂŠrkesager med i beslutningerne, men kunsten er ogsĂ„ at kunne bĂžje sig mod hinanden.Â
Det der driver os alle er, at fĂ„ mest muligt ud af de penge vi har og skabe en god kommune.Â
Det samler i kampen for en god kommunen at bo i og drive erhverv i.
Med venlig hilsenÂ
Birgit S. HansenÂ
Borgmester







Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Borgmesteren: Kommunens Ăžkonomiske tilstand' til en bekendt