F.f.I har jubilæum og byder op til byfest

På billedet ses fra venstre til højre: Anders Brandt Sørensen (formand for F.f.I Fodbold), Peter Laigaard (formand for F.f.I Håndbold), Hanne Madsen (formand for F.f.I Gymnastik) og Per Hornum Malmberg (direktør i Arena Nord).

F.f.I har jubilæum og byder op til byfest

26. august 2021 - kl. 6:26 - af

Lørdag den 16. oktober inviterer F.f.I (Frederikshavns Forenede Idrætsklubber) til fest for både nær og fjern.

Anledningen er, at F.f.I i år har 90-års jubilæum, og det skal fejres med et brag af en fest! Festlighederne vil løbe af stablen i Arena Nord, hvor der vil blive serveret en lækker 3-retters menu for alle arrangementets gæster. Efter spisningen vil der blive budt op til dans, når det populære band ”VERSION 1.0” besøger Arenaen. Samtidig har Arena Nord lovet at stille hyggeområder op, så de, der har lyst til at sidde og tale om gamle minder, har mulighed for at trække sig til side. Der festes i tidsrummet kl. 18,30 – kl. 2 om natten.

F.f.I håber, at man med denne fest kan samle tidligere og nuværende medlemmer af F.f.I, men også alle andre, som kunne have lyst til at fejre foreningens jubilæum.

Der vil være mulighed for at ønske placering, så man kan få plads ved siden af sine venner, årgang eller sportsgren. Så tag dine gamle holdkammerater, venner og familie under armen, og kom at få en forrygende aften hos Arena Nord! lyder opfordringen.

Mere information samt køb af billet på Arena Nords hjemmeside: www.arenanord.dk

 

Tekst: Per Rye

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'F.f.I har jubilæum og byder op til byfest' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2024 FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger