Frederikshavn Handelsskole inviterer til jobmesse
26. oktober 2021 - kl. 5:27 - af Henrik Christensen
Frederikshavn Handelsskole oplever større og større efterspørgsel på elever og studentermedhjælpere i Frederikshavn Kommune. Derfor stiller skolen skarpt på, at virksomheder og organisationer skal have mulighed for at møde de unge til en Erhvervsdag.
Frederikshavn Handelsskole afholder derfor onsdag d. 3. november Erhvervsdag for 3. årseleverne på HHX. Her vil skolen inspirere eleverne til at søge spændende elevpladser og relevante job i vores lokalområde.
I første og sidste del af Erhvervsdagen vil fire virksomheder fra forskellige brancher afholde oplæg for eleverne. Frederikshavn Handelsskole ønsker derfor at invitere dig og din virksomhed til at deltage på selve jobmessen, som foregår fra 10.40-11.25. Her får I som virksomhed mulighed for at finde jeres næste elev, praktikant, studentermedhjælper eller medarbejder.
Program for selve messen:
• 09:30 – 10:00 Opsætning af stande
• 10:40 – 11:25 Messen er åben
• 11:25 – 11:55 Frokost
• 12:00 Nedtagning af stande
Der serveres frokost, så det er derfor nødvendigt med tilmelding til Erhvervsdagen, som finder sted d. 3. november på Kirkegade 9, 9900 Frederikshavn.
Tilmelding inden d. 29. oktober til rwag@fhavnhs.dk
Alle virksomheder og organisationer med interesse for elever, studentermedhjælper, ungarbejder o.l. er velkomne til at deltage.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Frederikshavn Handelsskole inviterer til jobmesse' til en bekendt