Hvordan fordelte stemmerne sig ved forrige byrådsvalg?

Hvordan fordelte stemmerne sig ved forrige byrådsvalg?

30. oktober 2021 - kl. 11:10 - af

Ved kommunalvalget i november 2017 var der 49.049 stemmeberettigede i Frederikshavn Kommune.

Heraf stemte 71,47 % – i alt 35.036 borgere. Der var 255 blanke stemmesedler, og 40 stemmesedler blev vurderet til at være ugyldige.

Socialdemokratiet blev med 20.689 af stemmerne en klar topscorer og fik et kanonvalg med 59,7 % af de afgivne stemmer, hvilket var en fremgang på ikke mindre end 18,5 %.

Venstre fik 6.548 stemmer, hvilket var en tilbagegang på 4.397 stemmer. Det betød, at 18,9 % af vælgerne stemte på Venstre, som gik 12,6 % tilbage.

Tredje flest stemmer opnåede Dansk Folkeparti med 2.854 (en tilbagegang på 933 stemmer). Det svarede til 8,2 % af de afgivne stemmer og en tilbagegang på 2,7 %. Siden har partiets indvalgte byrådsmedlemmer forladt partiet og er overgået til andre partier.

SF fik 1.282 stemmer (39 færre), hvilket udgjorde 3,7 % af stemmerne – næsten status quo med kun 0,1 %’s tilbagegang.

Det Konservative Folkeparti opnåede 1.117 stemmer (tilbagegang på 139 stemmer). Det svarede til i alt 3,2 % af stemmerne og 0,4 % tilbage. Liberal Alliance opnåede 579 stemmer (319 tilbage) og i alt 1,7 %. Enhedslisten fik 680 stemmer (484 tilbage) svarende til 2,0 %. Nye Borgerlige fik 497 stemmer (1,4 %), Alternativet 271 (0,8 %9 og Kristendemokraterne 160 (0,5 %).

Birgit Hansen den store stemmesluger

Borgmester Birgit Stenbak Hansen (A) blev valgets store stemmesluger. Hun opnåede et personligt stemmetal på ikke færre end 14.843 stemmer.

Næstflest stemmer opnåede Anders Broholm (V) med 1.414 stemmer. Derefter den senere viceborgmester Bjarne Kvist (A) med 754 stemmer, Christina Lykke Eriksen (F) 659 stemmer og Mette Hardam (V) 647 stemmer.

Blandt lidt højere tal hos Socialdemokratiet var Erik Kyed Trolle (537), Karsten Thomsen (408), Anders Brandt Sørensen (377) og Ole Rørbæk Jensen (310). Hos Venstre var der ud over førnævnte 465 stemmer til Asger Mortensen, 450 stemmer til Jytte Høyrup, 448 til Peter Sørensen390 til Helle Madsen, 379 til Jens Borup og 293 til Pia Karlsen.

Hos Konservative opnåede Peter E. Nielsen 604 personlige stemmer. Han har siden skiftet til Socialdemokratiet. Hos SF opnåede Søren Visti Jensen næstflest stemmer med 191. Hos Enhedslisten fik Ida Skov 302 personlige stemmer, og hos Liberal Alliance var der 183 personlige stemmer til Rasmus Bang Pedersen, som denne gang opstiller for Nye Borgerlige og 122 til Klaus Hjulmand, som denne gang opstiller for Venstre. Peter Laigaard har tidligere opstillet for Liberal Alliance, men er denne gang næstøverst på Konservatives liste.

Hos DF opnåede Flemming Rasmussen 476 personlige stemmer. Kasper Lau fik 408, Lars Oldager 306 og Carsten Sørensen 208. Flemming Rasmussen har siden skiftet til Venstre, Carsten Sørensen til Konservative og Oldager til Socialdemokratiet. Kasper Lau fik efterfølgende nyt job uden for kommunen, så derfor kunne han ikke fortsætte i byrådet.

Link, hvor man kan se mere om stemmetal og mandatfordeling i november 2017:

https://www.kmdvalg.dk/kv/2017/K84712813.htm

(Her er også mulighed for at se stemmetal og mandatfordeling ved Regionsrådsvalget)

Fordelingen i dag

Fordelingen i Byrådet af de 29 medlemmer i dag er: 20 til Socialdemokratiet, 7 til Venstre, 1 SF og 1 Enhedslisten.

Link til det samlede byråd i dag:

https://frederikshavn.dk/politik/byrad/frederikshavn-byrad/

Hvad kan så påvirke valget denne gang?

Der vil altid være lagt op til et spændende valg, og det kan være nok så vanskeligt at spå om resultatet.

Hvor meget vil det kunne betyde, hvordan tallene ser ud på landsplan, hvis der var Folketingsvalg. Her har TV2 sammen med Megafon netop offentliggjort tal, som viser, at der synes at være ”dødt løb” mellem rød og blå blok.

Hvor stor betydning har populære – og dygtige – ”bykonger” rundt om i kommunerne, hvor man ofte ser, at vælgerne kan sætte kryds andetsteds end til valg til Folketinget.

Er der særlige sager, som skinner igennem og kan have betydning lokalt. F.eks. har der i Sæby været stort fokus på, hvorvidt der skulle etableres ny vej ved en stor udsykning i den nordlige bydel. I Skagen tales der igen om, hvad der kan – og i særdeles om, hvad Byrådet mon kan eller ikke kan – vedr. en tidligere kasernegrund, der nu ligger brak og grim. Hvor stort et tema lokalt er opstilling af solceller og vindmøller – i det hele taget den grønne energi. Hvordan skal vi passe på vores natur? Skoler? Ældreomsorg?

Ja, der er nok at tage fat på. Måske læserne har flere bud på, hvad der kan få betydning for valgresultatet denne gang.

Tekst: Per Rye

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Hvordan fordelte stemmerne sig ved forrige byrådsvalg?' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2024 FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger