Vederlag til bestyrelsen for havnene i Skagen og Frederikshavn

Mikkel Seedorff Sørensen er adm. direktør for Frederikshavn Havn.

Vederlag til bestyrelsen for havnene i Skagen og Frederikshavn

13. februar 2022 - kl. 8:37 - af

Frederikshavn Byråd skal hvert år på baggrund af det foregående kalenderårs omsætningstal beslutte, hvordan vederlaget for medlemmer af havnebestyrelserne i Skagen Havn og Frederikshavn Havn skal være.

Det skal Byrådet på dets møde den 16. februar tage stilling til. Byrådet skal også fastsætte formandens vederlag. Dette vederlag kan udgøre indtil 25% af borgmesterens vederlag.

Skagen Havns landingsværdier var i 2021 på 1.036 mio. kr. hvilket betyder, at bestyrelsesmedlemmerne kan få maksimalt vederlag, som udgør 51.118 kr. årligt. Frederikshavn Havns godsmængder var i 2021 på 2,6 mio. ton hvilket betyder, at bestyrelsesmedlemmerne også her kan få det samme maksimale vederlag.

Alle bestyrelsesmedlemmer – undtagen formanden – skal modtage samme vederlag.

Til stedfortrædere ydes diæter og tabt arbejdsfortjeneste. Der ydes befordringsgodtgørelse til alle medlemmer, godtgørelse for fravær fra hjemsted og godtgørelse af dokumenterede nødvendige udgifter forbundet med fysisk handicap, pasning af syge nære pårørende og børnepasning til alle bestyrelsesmedlemmer, svarende til reglerne for byrådsmedlemmer efter den kommunale styrelseslov.

Mikkel Seedorff Sørensen er adm. direktør for Frederikshavn Havn. Skagen Havn har Willy B. Hansen som havnedirektør.

Skagen Havn er en havn i vækst med et globalt udsyn og formåen. Havnen ønsker at være en vækstmotor, der i samarbejde med aktører og kunder skaber de optimale rammer for kommerciel vækst og udvikling. Havnen har viljen til ekspansion og har igangsat en etape 3-udvidelse. Skagen Havn er en aktiv erhvervshavn og har status som Danmarks største fiskerihavn. Fiskeriet er den grundlæggende kerne i Skagen Havn og en del af havnens og Skagens DNA. Skagen Havn er Danmarks største fiskerihavn og står for 25 % af den samlede landingsværdi på tværs af alle danske havne. 

Frederikshavn Havn er i dag en af Danmarks mest betydningsfulde erhvervshavne. Havnen er blandt Danmarks 10 største havne og omfatter færgehavn, fragthavn og en alsidig serviceindustri. Det er en moderne erhvervshavn med central placering, gode faciliteter og et service-setup, der sikrer hurtig og effektiv håndtering af skibe og last.
Havnen har en ambitiøs investeringsplan og en klar strategi om også i fremtiden at tilbyde de bedste faciliteter og maritim service i verdensklasse.

Frederikshavn Havn er den største færgehavn imellem det europæiske kontinent og Skandinavien, og havnen er udgangspunktet for færgetrafik til og fra Gøteborg, Oslo og Læsø. I alt dækker havnen et areal på 2.419.063 m2, hvoraf vandarealet udgør 975.500 m2. Vanddybden i havnen er mellem 7 og 14 meter.

Link til havnene i Skagen og Frederikshavn: https://www.skagenhavn.dk/ og https://pof.dk/forside.aspx

 

Tekst: Per Rye

 

 

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Vederlag til bestyrelsen for havnene i Skagen og Frederikshavn' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2024 FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger